Vind bogen: Luk op for den 3. alder

Denne bog giver seniorer inspiration til at se nye muligheder og finde sig godt til rette med den store forandring, som arbejdslivets ophør er.

Det er et privilegium, at vi i dag kan tale om den 3. alder. Tænk blot på sangen om Jens Vejmand, som tabte ham´ren brat – han måtte arbejde for føden, indtil han døde.

I Danmark har efterlønnere eller pensionister mulighed for at nyde en periode i livet uden at være tvunget til at arbejde. Om den 3. alder opleves positivt afhænger i høj grad af den enkelte seniors forberedelse og indstilling.

Det gælder om at udnytte mulighederne, før man eventuelt kommer i den 4. alder, hvor man er afhængig af andres hjælp.

Mange seniorer på vej til at forlade arbejdsmarkedet stiller sig spørgsmålene: Hvordan vil det gå mig, når jeg ikke skal arbejde? Hvad skal jeg foretage mig i min 3. alder?

Nogle frygter at forlade arbejdsmarkedet, andre glæder sig og har store forventninger. Seniorer er lige så forskellige som alle andre aldersgrupper.

Bogen giver derfor ikke nogen standardsvar, men en mangfoldighed af eksempler og ideer, så læseren kan vælge sin egen vej.

Om forfatteren

Else Borch er startet som selvstændig i sin 3. alder, hvor hun tilbyder foredrag, workshops og coaching af seniorer. Efter at have lagt en lang it-konsulent-karriere bag sig, har hun taget coach-uddannelser og interesserer sig nu for emnet livskvalitet med fokus på den 3. alder.

Hun er desuden engageret i frivilligt socialt arbejde for forskellige grupper: ensomme voksne, ældre, sårbare unge kvinder.

Vind bogen

Luk op for den 3. alder er udkommet på Muusmann Forlag.

Vejledende pris er 249,95 kroner, men du kan opnå 20 % rabat, hvis du bruger koden fs20 her.

Muusmann Forlag og SeniorNews har sammen udloddet 1 eksemplar af bogen.

Vinder er Susanne Bornhøft, Kerteminde.

Først publiceret: 14. august 2023
Artiklen er sidst opdateret 23. august 2023 kl. 10:14

Se, hvad vi ellers skriver om: