77-årig overførte større beløb til politiets “sikre” konto

Mand på 77 år blev ringet op og overbevist om, at hans bankkonto var blevet hacket - og at han skulle overføre beløb til politiets "sikre" konto.

Telefonsvindlere holder ikke ferie. Det kostede forleden en 77-årig mand et større beløb.

Manden blev sent om aftenen ringet op af en person, der udgav sig for at være fra politiet.

Personen forklarede at borgerens bankkonto var ved at blive hacket, så den 77-årige skulle skynde sig at overføre et større beløb til politiets “sikre” konto.

Det gjorde manden, hvor efter den “venlige” politimand lagde på.

Det er vigtigt at understrege at hverken politi, Skat eller din bank ville ringe op på telefonen og bede dig om at overføre penge eller udlevere personoplysninger.

Først publiceret: 25. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 25. juli 2023 kl. 9:48

Se, hvad vi ellers skriver om:

og