Nu holder de kongelige ferie: Se billederne her

Kronprinsparret og børnene er stukket til søs. Imens deler grev Nikolai tiden under sydens sol med sin kæreste, Benedikte Thoustrup.

Kronprinsparret holder ferie med et australsk vennepar. Foto: Team/Backgrid/Ritzau Scanpix

For mange danskere står juli måned i sommerferiens tegn.

Sådan er det også for flere i den danske kongefamilie.

Og hvor kronprinsparret slapper af i venners selskab, er grev Nikolai, prins Joachims og grevinde Alexandras ældste søn, alene sammen med kæresten.

Holder ferie på en yacht

Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary er sammen med deres børn, prinserne Christian og Vincent samt prinsesse Isabella og prinsesse Josephine, taget til den spanske ø Ibiza.

Her nyder de at tilbringe tid sammen med det australske vennepar Michaela og Chris Meehan og deres børn.

Parret har har sørget for både indkvartering og transport til kronprinsfamilien.

Familierne holder nemlig ferie ombord på Meehan-parrets 36 meter lange yacht, Miss Silver.

Det australske milliardærpar er nogle af kronprinsparrets ældste fælles bekendte, og det er ikke første gang, de har nydt ferier sammen, skriver ugebladet Se og Hør.

Familieslottet danner rammerne

Grev Nikolai har valgt at sætte kursen mod Frankrig og vinslottet Chateau de Cayx, som dronningen og prins Henrik købte i sommeren 1974.

Greven har nemlig delt sine feriebilleder fra slottet i Cahors i det sydlige Frankrig.

Og han slapper af sammen med Benedikte Thoustrup.

Parret har været sammen siden 2017. Du kan se grevens feriebilleder herunder.

Først publiceret: 11. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 10. juli 2023 kl. 15:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

og