Kongehuskrise: Sådan skabte dronningens fætter forsoning

I en tid hvor kun sønner af en konge kunne arve den danske trone, var grev Ingolf, født prins, udset til at blive Danmarks kommende monark.

Men han blev aldrig konge.

For efter en folkeafstemning i 1953 blev tronloven ændret.

Og tronfølgeren blev dermed vores nuværende dronningen og ikke grev Ingolf.

Det skabte en strid i den danske kongefamilie.

Men det ønskede greven at gøre op med og tog derfor kontakt til sin ene kusine dronning Margrethe, fortæller han til Billed Bladet.

Sagen kort

Mænd følger mænd på den danske trone. Sådan havde det været i århundrede.

Derfor så det også ud til, at kong Frederik IX’s et år yngre bror, prins Knud, en dag skulle blive Danmarks konge.

For Kong Frederik IX fik ingen sønner men tre døtre, Margrethe, Benedikte og Anne-Marie.

Imens havde prins Knud en datter og to sønner, hvor den ældste var grev Ingolf.

Men i 1953 blev tronloven ændret gennem en grundlovsændring i Danmark.

Med grundlovsændringen blev kvindelig tronarvefølge indført, dog kun hvis den siddende regent ikke har nogen sønner.

På den måde blev det klart, at kong Frederik IX’s ældste datter, dronning Magrethe, skulle efterfølge ham.

Og dermed forblev arvefølgen i kongens gren af kongefamilien.

Nye titler

Efter grundlovsændringen fik prins Knud den lettere misvisende titel som arveprins.

Imens blev hans hustru – og grev Ingolfs mor – arveprinsesse Caroline-Mathilde.

Stemningen mellem de to brødre var ikke god efter ændringen af loven.

“Dronningen blev lykkelig”

Familieforholdet blev dog bedre med tiden.

For det tog en drejning, efter kong Frederik IX’s død i januar 1972.

For her valgte grev Ingolf at genoptage kontakten til dronning Magrethe.

Og det skete ikke med mors velsignelse.

For grevens mor, arveprinsesse Caroline-Mathilde, billigede ikke, at hendes søn rakte hånden ud.

“Hvorfor mænger du dig, sagde min mor, men jeg synes bare ikke, det var rimeligt, at den ældre generations genvordigheder skulle blive ved med at belaste de unges forhold,” siger grev Ingolf.

Greven ville nemlig ikke længere have, at børnene til kong Frederik IX og arveprins Knud skulle lide under, at de to brødre og hustruer ikke havde et godt forhold til hinanden.

Nu skulle stridsøksen mellem de to grene af kongefamilien begraves.

“Dronningen blev da også glad og lykkelig for, at jeg tog det på dén måde,” lyder det fra grev Ingolf.

Han omtaler sit nuværende forhold til dronningen som “varmt, hyggeligt og fortroligt.”

Bliver stadig kaldt prins

Grev Ingolf blev i 1968 gift med Inge Terney og bosatte sig i Jylland.

Hans hustru var borgerlig, og dermed måtte greven vinke farvel til sin titel af prins.

Dog oplever grev Ingolf stadig, at titlen som prins dukker op fra tid til anden.

“De kalder stadig greven for prins Ingolf herover,” siger grevens hustru siden 1998, grevinde Sussie, til ugebladet.

Om dronningens beslutning, om at prins Joachims børn ikke længere skal være prinser og prinsesser møder opbakning hos greven.

“Majestætens beslutning skal respekteres, sådan er det, og sådan skal det være.”

Den sidste tilbage

Greven er den sidste af arvprinsparrets børn, som stadig er i live.

Grevens storsøster, prinsesse Elisabeth, døde i maj 2018.

Hun havde en lang karrier som kontorfuldmægtig i Udenrigsministeriet, og hun var deraf udstationeret flere forskellige steder i verden – blandt andet i USA’s hovedstad, Washington D.C.

I 2013 mistede familien grevens lillebror, grev Christian, der i mange år dannede par grevinde Anne Dorte, som gik bort året efter.

Sammen fik de døtrene Josephine, Feodora og Camilla.

Bor i nybygget palæ

Grev Ingolf og grevinde Sussie er netop flyttet ind i et helt nyt hus.

Det ligger lige op ad grevens hjem siden 1967, godset Egeland.

De nye, hjemlige rammer for greveparret bliver kaldt Det Hvide Palæ, og er på 400 kvadratmeter.

Det kan du læse mere flytningen herunder:

Først publiceret: 7. juli 2023
Artiklen er sidst opdateret 11. juli 2023 kl. 9:09