Kriseramt skuespiller: Jeg gik til psykolog

Lars Ranthe fik hjælp af en psykolog til at komme igennem tabet af sin af far. Samtidig fandt skuespilleren støtte hos Birthe Neumann og Sonja Oppenhagen.

Skuespiller Lars Ranthe. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Han mistede sin far til Alzheimers og fyldte samtidig 50 år.

Tilbage i 2019 ramte skuespiller Lars Ranthe en form for midtvejskrise.

Og derfor valgte han at gå til psykolog, fortæller skuespilleren til ALT for damerne ifølge ugebladet Se og Hør.

“Badehotellet”-kollegaerne hjalp Ranthe

Med psykologens vejledning fik skuespilleren øjnene op for, hvad der tyngede.

“Da jeg gik til psykolog, gik det op for mig, at det, at jeg var ked af det, både handlede om, at jeg havde mistet min far, og at jeg mere end halvejs i livet,” siger Lars Ranthe.

Han fandt også støtte hos skuespillerne Sonja Oppenhagen og Birthe Neumann, der sammen med Lars Ranthe spiller med i Tv2-serien “Badehotellet”.

De to erfarne kvinderne kunne nemlig berolige Lars Ranthe, for med alderen kommer også roen og erfaringen.

“Patetisk”

I interviewet med ALT for damerne kommer Lars Ranthe også ind på, at når andre mænd oplever en midtvejskrise, kan det indbefatte udskiftning af konen og køb af en sportsvogn.

“Og det er helt patetisk. Jeg kan godt forstå, hvad der sker, men det er præcis det, jeg tænker, jeg ikke skal. Jeg har verdens dejligste hustru, og vi skal blive ældre sammen, og vi skal ældes med ynde,” lyder det fra Lars Ranthe.

Først publiceret: 17. april 2023
Artiklen er sidst opdateret 16. april 2023 kl. 20:19

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og