Fan fik rolle efter heftige beskeder til Mygind

Det var med grænseoverskridende beskeder, at en kvindelige fan af tv-serien "Sommerdahl" tog kontant til hovedrolleindehaveren, Peter Mygind. Derefter endte hun med at blive en del af serien.

Skuespiller Peter Mygind. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix

Skuespiller Peter Mygind er blevet kendt verden over for sin rolle som chefefterforskeren Dan Sommerdahl i Tv2-krimiserien “Sommerdahl”.

Det har han måtte konstatere flere gange, siden at tv-serien har fået international succes.

Blandt andet da en kvinde fra Colombia skrev til skuespilleren, at hun var på vej til Danmark for at mødes med ham.

Det fortæller Peter Mygind til Tv2.

Grænseoverskridende besked

Kvinden var en fan med store følelser, lyder det fra Peter Mygind.

“Pludselig skriver hun, at hun har købt en flybillet fra Colombia, og nu er hun på vej til Danmark for at møde mig. For hun elsker serien. Og hun elsker mig,” siger skuespilleren.

Han opfattede beskederne som en smule grænseoverskridende. Men Peter Mygind ville ikke gøre kvinden ked af det, nu hvor hun havde rejst langvejs fra for at møde skuespilleren.

Derfor modtog hun en invitation til at besøge optagelserne af Peter Mygind.

Og her endte hun med at få en statistrolle som sygeplejerske i fjerde sæson af krimiserien.

Sendes i flere lande

Krimiserien er blevet vist i flere lande, og lige nu er det Portugals tur at stifte bekendtskab med chefefterforskeren og den danske kystby Helsingør, som udgør udgangspunktet i serien.

“Sommerdahl” er produceret i samarbejde med den tyske tv-station ZDF og sendes i omkring 40 andre lande – blandt andet i Frankrig, Egypten, Grækenland, Rusland og Senegal, skriver Tv2.

Først publiceret: 21. maj 2023
Artiklen er sidst opdateret 17. maj 2023 kl. 14:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og