Gratis: Oplev kongelig opera og ballet i det fri

Oplev Det Kongelige Teater med ballet og opera i det fri i 24 byer i hele landet. Helt gratis.

Der venter store oplevelser, når ballet og opera kommer ud i det ganske land. Foto: Klaus Vedfelt

Der venter store oplevelser, når det den Kongelig sommerballet og Kongelig sommeropera i maj, juni og august igen i år turnerer Danmark tyndt.

I 24 byer er der forestillinger. Og det er gratis for publikum.

“Vi bringer simpelthen kunsten ud i hele Danmark. Det er eventyrligt,” siger Balletmester Nikolaj Hübbe.

Sommerforestillingerne trækker hvert år tusindvis af publikummer ud i sommervejret for at se ballet og opera under åben himmel.

Alle steder, lige fra slotte, parker, havne og museer, kalder oplevelserne på store følelser og begejstring. Begge arrangementer har eksisteret siden 2006.

Kongelig sommeropera og Kongelig sommerballet er for alle – både helt garvede og passionerede scenekunstfans, men også for begyndere, der her kan opleve nogle af de allerstørste hits fra operaen og ballettens verden og få en forsmag på den nye sæson på Det Kongelige Teater.

Det endelige program for Kongelig sommeropera offentliggøres 2. maj, mens programmet for Kongelig sommerballet offentliggøres 18. maj.

Faglige Seniorer er ikke arrangør. Hold dig orienteret om det enkelte arrangement i den lokale presse.

Her kan du opleve Kongelig sommeropera

Kongelig sommeropera opfører forestillinger i følgende byer:

Fredag 19. maj kl. 18.00 Bellahøj Friluftsscene, Brønshøj
Lørdag 20. maj kl. 16.00 Nørre Vosborg, Vemb
Søndag 21. maj kl. 16.00 HEART, Herning
Fredag 26. maj kl. 18.00 Lunden, Horsens
Lørdag 27. maj kl. 16.00 Bryrup Søbad, Bryrup
Søndag 28. maj kl. 16.00 Anneberg Kulturpark, Nykøbing Sjælland
Fredag 11. august kl. 18.00 Axeltorv, Nakskov
Lørdag 12. august kl. 18.00 Schackenborg Slot, Møgeltønder
Søndag 13. august kl. 16.00 Byparken, Esbjerg
Fredag 18. august kl. 18.00 Resenlund, Skive
Lørdag 19. august kl. 16.00 Byparken, Vejle
Søndag 20. august kl. 16.00 Bramstrup, Årslev

Her kan du opleve Kongelig sommerballet

Kongelig sommerballet opfører forestillinger i følgende byer:

Mandag 5. juni kl. 19.00 SlotssøBadet, Kolding
Tirsdag 6. juni kl. 19.00 Byparken, Skanderborg
Onsdag 7. juni kl. 19.00 Åpromenaden, Bjerringbro
Fredag 9. juni kl. 19.00 Amfiscenen Værket, Randers
Lørdag 10. juni kl. 16.00 Anlægget, Billund
Søndag 11. juni kl. 19.00 Øregaardsparken, Hellerup
Mandag 12. juni kl. 19.00 Byparken, Korsør
Tirsdag 13. juni kl. 19.00 Fredensborg Slotshave ved Mindestenen, Fredensborg
Torsdag 15. juni kl. 19.00 Ærø Golf Klub, Søby Ærø
Fredag 16. juni kl. 19.00 Slotshaven v/Slottet og Løgumkloster Kirke
Lørdag 17. juni kl. 19.00 Karen Blixen Museum, Rungstedlund
Søndag 18. juni kl. 16.00 Ofelia Plads, København

Først publiceret: 31. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 31. marts 2023 kl. 11:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og