Se billederne: Dennis Knudsens datter døbt

På en solrig forårsdag blev kendisfrisørens datter Aura døbt i Sankt Pauls Kirke i København.

Her ses Dennis Knudsen sammen med sine to drenge. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

Dennis Knudsen var ét stort smil, da han lørdag formiddag troppede op i Sankt Pauls Kirke på Østerbro i København, hvor 80 mennesker var samlet i dagens anledning.

Her blev den 59-årige kendisfrisørs datter, der om få dage fylder seks måneder, nemlig døbt af præsten Kathrine Lilleør.

Den lille pige har fået navnet Aura Angelina Knudsen, og hun har fået farbror Dion som gudfar, skriver Ekstra Bladet.

Ligesom ved drengenes barnedåb var Dennis Knudsen og hans familie iklædt matchende tøj; denne gang lyserød jakkesæt med en hvid skjorte under.

Der var ingen tvivl om, at det var glædens dag for Dennis Knudsen, der lykkeligt viste sine børn frem for venner og familie, som var med til at fejre lille Aura.

Naomi er med os i dag

Tilbage i november meddelte den stolte far til fire, at hans ene tvillingedatter Naomi var død som følge af vuggedød.

Naomi og hendes tvillingesøster, Aura, blev født 15. september sidste år med hjælp fra en rugemor i USA.

Dennis Knudsen var ikke i tvivl om, at Naomi var med dem på denne dag.

“Jeg vil sige, at der er ingen tvivl om, at Naomi også har været med i dag. Solen er her, og der var snevejr, da vi kørte hertil. Så Naomi, hun er lyset på os og er med os i dag. Det har været en dejlig dag indtil videre,” udtalte han til Ekstra Bladet.

Dennis Knudsen har i forvejen sønnerne 3-årige Lucas og 1-årige Noah, som ligesom pigerne er lavet ved hjælp af en rugemor. Alle børn har samme ægdoner og er også alle kendisfrisørens biologiske børn.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Dennis Knudsen (@dennisknudsenprivate)

Først publiceret: 13. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 13. marts 2023 kl. 14:25

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og