Vind bogen: Historien

Den halvjødiske enke og lærerinde Ida bliver under et epileptisk anfald voldtaget af en ung tysk soldat. Resultatet af voldtægten er den lille Useppe, drengen, der taler med dyrene og forstår fuglenes sang.

Vi er i Rom under og efter Anden Verdenskrig i årene 1941-1947. Fascisterne vifter med de sorte faner, og Il Duce og Der Führer står i begyndelsen side om side.

Da bomberne falder over byen i 1943, evakueres Useppe sammen med sin menneskesky mor og sin livfulde og højtelskede storebror til en husvildebarak og kommer under tag med en række af krigens andre ofre: fortabte fascister, småkriminelle partisaner, jøder på flugt og helt almindelige storfamilier.

Midt i de voksnes desperate og voldelige verden præget af angst og sult udstråler Useppe en fundamental glæde ved at være til.

Om forfatteren

Elsa Morante (1912-1985) var en italiensk forfatter og en af efterkrigstidens mest betydningsfulde forfattere. Hun havde den ambition at skildre alle facetter af menneskelivet og virkeligheden.

Metoden var at sætte enkeltpersoners psykologi og sociale forhold i relation til en større historisk begivenhed.

Vind bogen

Historien udkom på forlaget Gyldendal 7. februar 2023. Vejledende pris er 279,95 kroner og kan købes HER.

Gyldendal og SeniorNews har sammen udloddet 2 eksemplarer af bogen.

Vindere er Helle Johnsen, Odense C og Jørgen Christiansen, Kruså. 

Først publiceret: 11. marts 2023
Artiklen er sidst opdateret 22. marts 2023 kl. 8:54