Vind bogen: Lucias sidste rejse

Lucias sidste rejse er en højdramatisk fortælling om den kendte og elskede helgen Lucia, der i år 304 e. Kr. bliver voldtaget og henrettet på Sicilien. Men hvem var Lucia?

Romanen følger kisten med den døde Santa Lucia, som forsvinder fra Sicilien og sendes ud på en dramatisk rejse gennem Europas historie.

I sin fortættede stil fører den norske forfatter Vetle Lid Larssen læseren fra romerrigets nådesløse henrettelser og arabernes erobringer af Sicilien over for længst glemte slag frem til Anden Verdenskrigs sidste angreb.

Tråde sammenflettes mellem en falleret politiinspektør i Venedig og Konstantinopels fald, mellem et forsvundet lig og historiens første luftbårne bomber.

En grædende dansk admiral erobrer Venedig. Den store Dante ser syner i en sump. Og i et kloster nord for Alperne kommer en døende abbed med sine sidste bekendelser. I centrum for det hele er Lucias kiste.

Om forfatteren

Vetle Lid Larsen er en norsk prisbelønnet forfatter og journalist. Han har brugt 5 år på at researche Lucias sidste rejse, der strøg direkte til tops på de norske bestsellerlister.

Vind bogen

Lucias sidste rejse udkom på forlaget Gyldendal 9. februar 2023. Vejledende pris er 299,95 kroner og kan købes HER.

Gyldendal og SeniorNews har sammen udloddet 2 eksemplarer af bogen.

Vindere er Pia Landbo, Struer og Erik Preben Jensen, Køge.

Først publiceret: 26. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 7. marts 2023 kl. 11:23