Musicalstjerne: Sygdom driller min balance

Skuespilleren blev indlagt og undersøgt på hospitalet på grund af hendes manglende balance.

Skuespillerinde Julie Steincke. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix

For den kendte skuespiller Julie Steincke fik en tur i træningscenteret en brat ende.

Hun følte sig nemlig lige pludselig dårlig tilpas.

Og samtidig oplevede hun, at det ikke var muligt for hende at stå oprejst uden at vælte, skriver BT.

Blev indlagt

Derfor blev Julie Steincke indlagt på hospitalet. Her brugte hun hele dagen på at blive undersøgt.

Den kendte skuespiller, der har haft et hav af musicalroller gennem karrieren, fortæller, at hun lider af øresten, viste undersøgelserne.

“Det viser sig, at det ikke er noget farligt. Men jeg har øresten/krystaller, og det driller min balance, og jeg har konstant kvalme, så indtil de finder vej tilbage, så føles det som at være på karrusel. Så lige nu ligger jeg ned og er tålmodig,” skriver Julie Steincke på sin Instagram-profil.

Følelsen af svimmelhed

Sygdommen viser sig ved, at øresten inde i balanceorganet i øret flytter sig og påvirker sansecellerne i balanceorganet.

Det betyder, at man kan blive meget svimmel, når man bevæger hovedet.

Først publiceret: 21. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 21. februar 2023 kl. 12:41

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og