Vind bogen: Lykken har otte arme

Et usædvanligt venskab mellem en ældre kvinde og en blæksprutte giver dem begge et glimt af håb for fremtiden.

Siden hun blev enke, har Tova Sullivan arbejdet som rengøringsassistent på det lokale akvarium i Sowell Bay hver aften efter lukketid.

Selvom hun egentlig har nået pensionsalderen, kan hun godt lide at holde sig beskæftiget, og efter at hendes søn forsvandt sporløst på en sejltur for over 30 år siden, har det været den eneste måde for hende at holde sig oven vande på.

En aften bemærker hun, at akvariets kloge, gamle kæmpestillehavsblæksprutte, Marcellus, holder øje med hende.

Marcellus ser alt, men kunne ikke drømme om at løfte en af sine otte arme for de mennesker, der holder ham fanget i akvariet – indtil han møder Tova.

Klog som han er, opdager Marcellus nemlig, hvad der skete med Tovas søn den nat, han forsvandt.

Og snart har han armene fulde med også at få Tova til at indse, hvad der skete dengang. Før det er for sent.

Om forfatteren

Shelby Van Pelt er en amerikansk forfatter. Hun er vokset op i Seattle, ikke langt fra den fiktive by, hvor romanen foregår.

I dag bor hun sammen med sin mand, deres to børn og flere katte i Chicago.

Vind bogen

Bogen er udkommet på Gads Forlag 25. januar 2023. Vejledende pris er 299,95 kroner og kan købes HER.

Gads Forlag og SeniorNews har sammen udloddet et eksemplar af bogen.

Vinder er Jeanette Christensen, Esbjerg.

Først publiceret: 8. februar 2023
Artiklen er sidst opdateret 20. februar 2023 kl. 15:25