‘Vild med dans’-stjerne skal giftes
Pernille Wass og Michelle Kristensen viste sig for første gang frem som par i foråret 2020.
Der er bryllup i vente.
For kost- og træningsformidler Michelle Kristensen og forlagschef Pernille Wass skal giftes.
Det skriver Michelle Kristensen i et opslag på sin Instagram-profil.
“På vores treårsdag tog hun røven på mig og hev en ring frem. Jeg elsker hvert et sekund med den ring på min finger. Du og jeg, Pernille,” skriver Michelle Kristensen i opslaget.
Vis dette opslag på Instagram
Havde Mads Vad som dansepartner
Michelle Kristensen deltog i TV 2’s underholdningsprogram “Vild med dans” i 2021.
Her deltog hun sammen med danser Mads Vad.
Danseparret måtte dog se sig slået i program nummer ni.
Mødtes til en julefrokost
Michelle Kristensen og Pernille Wassstod frem som kærester i foråret 2020.
Det skete efter, at de havde mødt hinanden til en julefrokost på Politikens Forlag, hvor Pernille Wass nu er forlagschef, og Michelle Kristensen har udgivet flere bøger fra.
Michelle Kristensen har fortalt sine følgere på de sociale medier, at hun har kæmpet for at give Pernille Wass’ femårige søn en søskende.
Hun ventede barn i 2021, men fostret gik til grunde.
Kilde: Ritzau
Først publiceret: 18. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 18. januar 2023 kl. 13:03