Har du set mor og to børn?

Midt- og Vestjyllands Politi beder nu offentligheden om hjælp til at finde en ung mor og hendes to børn.

Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

Viborg Kommunes familieafdeling har siden 16. december 2022 ikke haft kontakt til den 23-årige Zahra Hossaini og hendes børn Barat på to år og ti måneder og Elias på to måneder.

Familieafdelingen er bekymret for børnenes sikkerhed og trivsel.

Det formodes, at Zahra Hossaini holder børnene skjult.

Politiets efterforskning har klarlagt, at børnene opholdt sig i Skive omkring årsskiftet, men det er endnu ikke lykkedes at finde dem.

Politiet beder derfor offentligheden om hjælp til at finde Zahra Hossaini og hendes to børn.

Har du set Zahra Hossaini og/eller hendes børn, eller har du en idé om, hvor de opholder sig eller færdes, så ring til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.

Først publiceret: 12. januar 2023
Artiklen er sidst opdateret 12. januar 2023 kl. 11:04

Se, hvad vi ellers skriver om: