Advarsel: Spiser du dette risikerer du opkast og diarré

Fødevarestyrelsen advarer mod cilli con carne-færdigret solgt i Aldi og ABC Lavpris.

Spis ikke chilli con carne solgt som færdigret i Aldig og ABC Lavpris, lyder advarslen fra Fødevarestyrelsen.

Vil du undgå at få ødelagt de næste dage, skal du lade være med at spise en færdigret købt i Aldi eller ABC.

Fødevarestyrelsen advarer mod Jensens chilli con carne sampakket med kartoffelmos, da der er risiko for, at produktet indeholder lektiner.

Færdigretten er solgt i ALDI i Haderslev, Kolding og Karlslunde samt i ABC Lavpris i hele landet.

Er retten købt i Aldi gælder advarslen for færdigretten påtrykt “bedst før 14. december 2022.” Er den købt i ABC Lavpris er bedst før datoen 25. december 2022.

Kvalme og opkast

Det er konstateret, at kidney-bønnerne i færdigretten ikke er tilstrækkeligt forkogt. Det betyder, at der er risiko for lektiner i produktet.

“Indtag af fødevarer, der indeholder lektiner, kan forårsage kvalme, opkast, mavesmerter og diarré,” oplyser Fødevarestyrelsen.

Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at levere produktet tilbage, hvor det er købt, eller at kassere det.

Hvis du oplever symptomer i forbindelse med indtag af produktet, bør du kontakte din egen læge. ​

Først publiceret: 12. december 2022
Artiklen er sidst opdateret 12. december 2022 kl. 13:01

Se, hvad vi ellers skriver om:

, , og