Energikrisen frister indbrudstyve: Få gode råd her
De mørke efterårs- og vintermåneder er højsæson for indbrud. Danskernes trang til at spare på strøm og belysning gør boligen mere udsat i år.
Når mørket falder på, forsøger indbrudstyven at trænge ind i din bolig.
Og i år tyder det på, at det bliver en mørkere vinter end normalt.
Der skrues nemlig ned for både gade- og julebelysning flere steder i landet, mens flere vælger at spare på belysningen i og omkring boligen, og det kan lokke flere tyve frem.
Syv råd til at undgå indbrud:
- Lys og lyd
Sørg for, at der er lys eller en tændt radio i hjemmet, når du ikke er hjemme. Brug automatiske tænd-sluk funktioner, hvis du vil spare på strømmen. - Nabohjælp
Aftal med dine naboer, at I holder øje med hinandens boliger. - Terrassedøren
En god lås på bagsiden af huset er mindst lige så vigtig som en god lås i hoveddøren. Tyve foretrækker nemlig ofte at begå indbrud fra bagsiden af huset. - Hængsler
Der findes to måder at bryde en dør op på. Hvis det ikke lykkes for tyvene at bryde døren op via låsen, kan de forsøge at bryde døren op via hængslerne. Sørg derfor for, at døren har to bagbeslag. - Postkassen
Husk at afbestille avisen. Bed eventuelt din nabo om at tømme postkassen og fjerne breve, aviser og reklamer. - Sociale medier
Sørg for, at dine sociale medier ikke afslører, at du ikke er hjemme. - Vinduer
Det er vigtigt at have godkendte låseenheder på både døre og vinduer. Forsøg også at få det til at se ud som om, at der er nogen hjemme, og undlad at trække persienner eller rullegardiner for.
Kilde: almbrand.dk
Først publiceret: 2. november 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. november 2022 kl. 8:43