Vind bogen: Vølvens vej – Misteltenen

En medrivende fortælling om stærke kvinder, handlekraft, jalousi og ære.

Efter at være blevet udsat for runemagi af sin ærkerival Ragnfrid drager Snehild ud på endnu en rejse. Dødssyg klamrer hun sig til sin hest på vejen mod det iskolde, stormfulde Niflheim, hvor dragen Nidhug regerer, og videre til Helheim, hvor en evig regn siler ned. Her opsøger Snehild dødsrigets herskerinde Hel for at opnå indsigt i den gådefulde runemagi.

’Misteltenen’ er andet bind i serien ’Vølvens vej’. Serien er inspireret af nordisk mytologi. I juni modtog Anne-Marie Vedsø Olesen DR Romanprisen 2022 for ‘Snehild’ – første bind i serien.

Om forfatteren

Anne-Marie Vedsø Olesen (født 1962) har en lang række anmelderroste og prisbelønnede historiske og mytologiske romaner bag sig. Med sin store viden om nordisk mytologi og Danmarks oldtid er hun på hjemmebane i det eventyrlige univers, hun udfolder i ’Vølvens vej’.

Vind bogen

Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof 31. august 2022. Vejledende pris er 300 kroner.

Lindhardt og Ringhof har sammen med SeniorNews udloddet 3 eksemplarer af bogen.

Vinderne er Lillian Hellum, Brønshøj, Amus Wonsyld, Silkeborg og Elinor Andersen, Aalborg Øst. 

Først publiceret: 17. september 2022
Artiklen er sidst opdateret 28. september 2022 kl. 9:47