Glæd dig: Fantastisk sensommer-TV
DR og TV2 har samlet en lang række af knaldgode underholdnings-programmer og drama-serier til os i efteråret. "Sygeplejeskolen", "Toppen af poppen" og Puk Elgård i et nyt boligprogram er noget af det vi kan glæde os til.
Det er altid lidt trist, når sommeren og ikke mindst sommerferien rinder ud, men heldigvis står TV-stationerne klar med premiere på nye tv-serier, underholdningsprogrammer og ikke mindst nye sæsoner af deres store TV-hits. Og sådan er det også i år, hvor vi kan glæde os til en masse godt sensommer-TV.
SPISE MED PRICE
DR 1 er klar med en ny sæson af de to madglade brødres program, “Spise med Price”. Det bliver den 14. sæson af “Spise med Price”. Flere af programmerne er optaget i Adam Prices nye sommerhus, og det første program – der har æg som tema – har premiere onsdag 17. august kl.20.00.
CARMEN CURLERS
Efterårets store dramatiske TV-serie er DR1’s stort anlagte “Carmen Curlers, der tager udgangspunkt i et af Danmarks største erhvervseventyr – nemlig en lille papillot, der blev til en verdensomspændende succes i 1960’erne. Vi skal møde kendte og dygtige skuespillere som Morten Hee Andersen, Maria Rossing, Rosalinde Mynster, Lars Ranthe, Mille Lehfeldt og Christian Tafdrup. TV-serien “Carmen Curlers” er planlagt til at komme i tre sæsoner. Det er endnu ikke besluttet hvornår på efteråret Carmen Curlers skal sendes.
MIN SANG
Philip Faber, der blev kendt i hele Danmark under Corona-epidemien, bliver vært i et nyt program, “Min Sang”, der får premiere lørdag 20. august kl.20 på DR1. Sangprogrammet kommer i 6 seks afsnit, og her skal 15 danske artister giver deres bud på en ny og anderledes danmarkssang anno 2022. Sangerne, der medvirker, er bl.a. Andreas Odbjerg, Anne Linnet, Stine Bramsen, Mads Langer, Oh Lands Birthe Kjær og Sanne Salomonsen.
LØVENS HULE – VELKOMMEN TIL VIRKELIGHEDEN
DR1 har haft stor succes med programmet “Løvens hule” i flere år, og onsdag 17. august kl. 20.30 flytter programmet så ud i virkeligheden. Jesper Buch skal nemlig sammen med de andre investeringsløver, Jacob Risgaard, Christian Arnstedt, Mia Wagner og Jan Lehrmann, ud og besøge nogle af de mange nystartede virksomheder, som de gennem årene har investeret i samt høre om de problemer og udfordringer, som de oplever.
Mere TV-nyt i efteråret
- "Landmand søge kærlighed" på TV2
- "Krejlerkongen" på TV2 Fri
- "Den grønne optur" på DR1
- "Auktionshuset" på TV2 Fri
- "DNA" på TV2
- "Gintberg på kanten - af kulturen" på DR1
- "Vild med dans" på TV2
- "Den store bagedyst" på DR1
- "Lego Master" på TV2
- "Korpset" på TV2
- "Skyggen i mit øje" på TV2
- "Lykkehjulet" på TV2 Charllie
- "Spørg Charlie" på Tv2 Charlie
HAMMERSLAG
Intet efterår uden en ny sæson af “Hammerslag”. De første programmer er allerede gået i luften på DR1, og de næste programmer bliver sendt hver mandag kl.20, og det er selvfølgelig stadig med en gravid Tina Müller som vært.
MIT LIVS MUSIK
Christin Degn er en populær vært, og nu har TV2 Charlie hyret ham til at være vært i et nyt underholdningsprogram, “Mit livs musik”, hvor han hver lørdag sammen med kendte danskere skal gætte hinandens yndlingssange. Programmet netop haft premiere.
SKATTEJAGT PÅ MUSEET
Der er premiere på en ny sæson af “Skattejagt på museet” tirsdag 16. august kl.20 på DR1 med Frederik Cilius og den populære Philip Faber. Skattejagten forgår gennem seks programmer fra M/S Museet for Søfart i Helsingør til en af Københavns smukkeste kirker.
NYBYGGERNE
TV2 har snart efterårs-premiere på en ny sæson af “Nybyggerne”. Denne gang skal fire par dyste om at vinde et drømmehus i nærheden af Horsens. Værterne er igen Christian Degn, og de erfarne dommere er Mette Helena Rasmussen og Ask Abildgaard.
ALLE MOD 1
DR1’s store fredags underholdning bliver igen “Alle mod 1” med værterne Joakim Ingversen og Stephania Potalivo. Hen over 10 fredage skal de vise os vilde og uforudsigelige eksperimenter i det store familieshow. Showet går i luften fredag 19.august kl.20.00.
PUK BYGGER OM
Puk Elgård har været savnet på skærmen siden hun stoppede på “Go’ Morgen, Danmark”, men nu kommer hun tilbage i “Puk bygger om – med kærlighed og knofedt”. Der er premiere tirsdag 23. august på TV2 Fri. I det nye bolig program kaster hun sig ud i at renovere failiens hus i Hareskoven. Vi kommer til at følge Puk gennem seks uger, mens hun bygger om, og ikke mindst mens ægtemanden, Lothar, er seks uger i Afrika.
3 x BELIGGENHED
Sara Lygum og Christian Borregaard kører igen land og rige rundt og hjælper unge som gamle med at finde deres nye hjem. Den nye sæson har netop haft premiere, og kommer hver onsdag kl.20.00 på TV2.
GIFT VED FØRSTE BLIK
Der er sæsonpremiere torsdag 25. august på DR1 på en ny omgang af den populære “Gift ved første blik”. 10 modig singler har denne gang meldt sig til gifte sig ved første øjekast.
SÆT PRIS PÅ DANMARK
Hans Pilgaard har allerede budt velkommen til en ny omgang af den populære gættekonkurrence, “Sæt pris på Danmark” på TV2 Fri. Hver onsdag aften gætter han sammen med kendte danskere prisen på mad og oplevelser rundt om i landet.
TOPPEN AF POPPEN
I september begynder en ny omgang af “Toppen af poppen” på TV2. Syv musikalske kunstnere skal synge hinandens sange, og i år er deltagerne Steen Jørgensen, Soleima, Nicklas Sahl, Maximillian, Kira Skov, Martin Brygmann og Iris Gold. Programmet blev optaget på Billeskov Gods på Fyn tidligere på året.
SYGEPLEJESKOLEN
En af årets allermest populære programmer er selvfølgelig “Sygeplejeskolen”, og nu kan vi glæde os til en ny sæson med de unge mennesker på TV2 Charlie i efteråret. I centrum er igen Molly Egelind i rollen som sygeplejeeleven Anne på Fredenslund Sygehus i denne femte sæson.
Læs mere om kendte, kongelige og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 16. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. august 2022 kl. 14:49