Vind bogen: Mayday
NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans er ude på en umulig mission. De skal tværs over den iskolde russiske tundra til fods – med fjenden i hælene – for at komme til Norge og forhindre den ultimative katastrofe.
Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. Ylva og John havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet.
Det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.
Grethe Bøes debutroman ”Mayday” er første bog i en ny serie med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl. Ylva Nordahl bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden.
Om forfatteren
Grethe Bøe (født 1971) er manusforfatter og instruktør og står bag en lang række film og tv-serier for børn og voksne. Hun er brændende optaget af Arktis, hvor hendes debutroman ”Mayday” udspiller sig.
Vind bogen
Bogen er udkommet på forlaget Lindhardt og Ringhof 15. juni 2022. Vejledende pris er 170 kroner.
Lindhardt og Ringhof udlodder sammen med SeniorNews 2 eksemplarer af bogen. Vinderne bliver udtrukket 15. august 2022.
God fornøjelse.
Vinderne er Karen Marxen, Glamsbjerg og Tage Melgaard, Frederikshavn.
Først publiceret: 7. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 15. august 2022 kl. 7:11