Nu kommer der heldigvis flere læger
Markant flere læger de kommende år ifølge ny prognose.
Antallet af læger forventes at stige fra 28.200 læger i dag til 45.500 læger i 2045.
Det betyder, at der bliver flere læger pr. indbygger, viser ny prognose fra Sundhedsdatastyrelsen, som indgår i Sundhedsstyrelsens rapport om fremtidens lægeudbud.
Tallene fra prognosens fortæller blandt andet, at:
- Det samlede antal af læger forventes at stige med ca. 17.300 (61 pct.) fra knap 28.200 i 2021 til knap 45.500 i 2045
- Antallet af speciallæger forventes at stige med knap 12.400 (74 pct.) fra ca. 16.800 i 2021 til ca. 29.200 i 2045
- Antallet af speciallæger inden for almen medicin forventes at stige med ca. 3.850 (80 pct.) fra ca. 4.800 i 2021 til ca. 8.650 i 2045
Så mange speciallæger kommer der
Antallet af speciallæger forventes at stige mest inden for specialerne:
- Akutmedicin, nyt speciale (725 pct.)
- Geriatri (187 pct.)
- Klinisk genetik (166 pct.)
- Børne- og ungdomspsykiatri (149 pct.)
- Lungesygdomme (128 pct.)
Kilde: Sundhedsdatastyrelsen.
Læs mere om sundhed, sygdomme og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 2. august 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. august 2022 kl. 9:00