Politiet: Sig nej til tilbud fra omrejsende håndværkere

Politiet advarer mod omrejsende håndværkere, der ringer på døren og kommer med tilbud. Siger man ja til at få udført en opgave, er det svært efterfølgende rejse en sag.

Politiet oplyser, at indgår man en aftale med håndværkerne, og arbejdet ikke lever op til det aftalte, så er der ikke længere tale om en opgave for politiet, selv om håndværkerne har henvendt sig ulovligt.

Omrejsende håndværkere huserer igen i Danmark.

Forleden fik Nordsjællands Politi en anmeldelse om, at to udenlandske mænd var forbi en adresse på Bakkedal, hvor de tilbød beboeren at rense fliserne i indkørslen.

Ring 114

Bliver du udsat for uopfordrede tilbud fra udenlandske håndværkere, kontakt politiet på 114  med oplysninger om personer og deres eventuelle køretøjer og nummerplader.

Beboeren afviste dog deres tilbud, og de forlod stedet.

Nordsjællands Politi anbefaler, at man takker nej til uopfordrede tilbud fra omrejsende håndværkere. Hvis nogen uopfordret banker på ens dør og forsøger at sælge noget, bør man:

• Afvise dem
• Hvis muligt notere et signalement af personerne og den bil, de er ankommet i
• Ringe 1-1-4 og anmelde det.

Laver man alligevel en aftale med håndværkerne, og arbejdet ikke lever op til det aftalte, så er der ikke længere tale om en opgave for politiet, selv om håndværkerne har henvendt sig ulovligt.

Der er derimod tale om et såkaldt civilt søgsmål, hvor køber selv skal anlægge sag mod håndværkerne.

Dét plejer dog at være svært, fordi de ofte efterfølgende ikke er til at opstøve – sig derfor blot nej tak til deres tilbud helt fra begyndelsen, oplyser politiet.

Læs mere om svindel, kriminalitet og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 5. juli 2022
Artiklen er sidst opdateret 14. juli 2022 kl. 11:47

Se, hvad vi ellers skriver om:

og