Løbesko: Myter og misforståelser
Kan løbesko gøre dig hurtigere, bedre eller ligefrem skadet? Eksperter luger her ud i udbredte myter og misforståelser omkring løbesko.
Mange seniorer holder løbeformen ved lige, også selv om de er gået på pension. De fylder godt op i løbeklubberne, og er trofaste på løbestien om formiddagen.
Når man løber, så ved man, at løbesko er løberens vigtigste stykke udstyr.
Måske derfor kæmper verdens førende sportsfabrikanter om at fremstille den perfekte sko med den nyeste teknologi, som sender eliten øverst på podiet.
Men der er forskel på at være maratonløber, 400-meter løber og hobbymotionist på dansk asfalt. Og samtidig florerer der mange myter og misforståelser.
Eksempelvis går mange efter hurtige temposko i den tro, at de selv får en bedre tid, nævner Rasmus Østergaard Nielsen, der er ph.d. i løbeskader og leder af forskningsgruppen “Runsafe” på Aarhus Universitet.
Kræver tilvænning
“Men mange letvægtssko er opbygget anderledes end standardløbesko. Derfor øger man faktisk risikoen for skader, hvis ikke kroppen får lov til at omstille sig i forbindelse med skiftet,” siger han.
Det er rigtigt nok, at jo lettere skoen er, jo hurtigere vil man typisk løbe.
Men en ny skotype vil også kræve en gradvis tilvænning.
Derfor er det helt misforstået, hvis man køber en ny temposko og blindt giver den én over nakken.
“Det skal man være virkelig varsom med. Jo større ændring i skotype, jo mere skal man faktisk nedjustere sin træningsmængde,” understreger han.
En beslægtet faldgrube er, at folk efterspørger en given løbesko, fordi den er bedst, siger Kent Nørmark, der som inkarneret løber og butikschef i løbebutikken Marathon Sport har indgående branchekendskab.
Personlig sko
“Folk har måske set, at der er blevet sat verdensrekord med netop dén sko, fordi den måske har den mest responsive skum. Men det er ofte misforstået,” siger han.
Med til billedet kan nemlig høre, at skoen primært egner sig til en anden distance, træningstype eller underlag end det, du selv træner på.
“Det kan også være, at den skotype slet ikke passer til kundens fodstilling. Derfor stiller vi altid spørgsmål, når folk siger: Jeg skal bare have dén her sko, for den sætter rekorder,” siger Kent Nørmark.
Skader skyldes ikke sko
I den modsatte grøftekant er det også en hyppig fortælling, at folks løbeskade skyldtes en dårlig sko, tilføjer Rasmus Østergaard Nielsen.
“Folk tillægger skoene alt for stor en betydning. Men alle kan blive skadet – uanset skotypen – hvis de løber for langt eller for meget,” forklarer han.
Typisk går det galt, fordi folk går for hurtigt frem eller følger et begynderprogram med al for hurtig progression.
Derved når fødder, knæ og hofter ikke at vænne sig til belastningen.
“Det prøver folk at redde med skoen, men det kan man ikke,” konstaterer han.
Pronationssko eller ej?
* Man har lavet et stort løbeforsøg, hvor 900 nybegyndere blev sat til at løbe i neutrale sko.
* Nogle af løberne pronerede - altså havde tendens til at falde indad på foden - andre havde en neutral løbestil.
* Forsøget viste, at på trods af den neutrale sko fik den pronerende gruppe ikke fik flere skader end den neutrale løbergruppe.
* Konklusionen blev, at langsom tilvænning er vigtigere i forhold til skadesforebyggelse end valget mellem neutrale og korrigerende sko.
Kilde: ph.d. og forsker i løbeskader Rasmus Østergaard Nielsen.
Læs mere om sundhed, sygdom og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.
Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.
Først publiceret: 18. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 17. juni 2022 kl. 14:08
