Sådan undgår du bedrageri

Bank Norwegian advarer om et stort antal svindelforsøg mod ældre i Danmark. Der er flere ting, du kan gøre for ikke at falde i fælden

Noget tyder på, at ofrene bliver valgt ud fra deres navne, som typisk er mere almindelige blandt ældrebefolkningen. Foto: Bank Norwegian

Danmark oplever for tiden et stort antal bedrageriforsøg, hvor især ældre borgere bliver lokket til at opgive deres NemID-oplysninger, som så bliver brugt til at oprette nye kreditkort i deres navn.

Bare i løbet af den seneste måned har Bank Norwegian opdaget mere end 25 svindelsager af denne slags.

Hvad kan du gøre for at undgå bedrageri?

1. Videregiv aldrig fortrolige personlige oplysninger over telefon eller e-mail

2. Oplys aldrig dine personlige login-oplysninger eller koder til andre

3. Banker og offentlige myndigheder vil aldrig bede dig udlevere dine adgangskoder

4. Digitaliseringsstyrelsen kontakter dig via Digital Post, hvis der er noget du skal gøre – aldrig på telefon

5. Kontakt din bank med det samme, hvis du har mistanke om bedrageri

6. Hvis skaden er sket, skal du spærre dit NemID og politianmelde sagen

7. Kontakt MitID support for at sikre, at dit NemID ikke er brugt til at oprette MitID.

Kilde: Bank Norwegian 

Læs mere om svindel, økonomi og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 3. juni 2022
Artiklen er sidst opdateret 13. juni 2022 kl. 13:29

Se, hvad vi ellers skriver om: