Historisk sommerhus til salg for første gang

C. F. Tietgens vilde landsted "Strødam" i Hillerød er opført i schweizisk byggestil. For første gang, siden det blev bygget for 150 år siden, er det nu til salg. Se prisen her.

Man kan tro, at man er havnet i Schweiz, første gang man oplever C. F. Tietgens sommerhus i Hillerød. Foto: Pernille Sams ejendomsmægler.

Det er en bolig rig på historie, der er kommet til salg for første gang, siden det blev bygget for 150 år siden.

Der er tale om landstedet “Strødam”, udenfor Hillerød, som C. F. Tietgen, som blandt andet stod for færdiggørelsen af Marmorkirken i København, fik opført som en privat bolig i 1800-tallet.

Industri- og bankmanden C. F. Tietgens vilde landsted “Strødam” på Gadevangsvej 109A i Gadevang i Hillerød, er lige nu et af de mest usædvanlige udbud på markedet. Det er nemlig opført i schweizisk byggestil, skriver boligmediet Boliga.dk.

25 værelser

Indenfor spreder det historiske hjem sig over 800 kvadratmeter med intet mindre end 25 værelser; heriblandt et bibliotek, et musikværelse og et badeværelse med guldkupler. Det fremgår af salgsmaterialet fra liebhavermægleren Pernille Sams.

Udenfor er der en garage med plads til fire biler – og så har den nuværende ejer også fået opført en eksakt kopi af gården i størrelse én til fem, der for eksempel kan bruges som et hundehus.

Prisen for den opulente bolig – inklusiv 1,25 hektar jord med sø og skov i Strødam Plantage – er 28,6 millioner kroner.

Kilde: Boliga.dk

Se annoncen for C. F. Tietgens landsted HER

Læs mere om kendte, sommerhuse og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 3. maj 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. maj 2022 kl. 10:30

Se, hvad vi ellers skriver om:

og