Se Danmarks 2 billigste sommerhuse

Det kan stadig lade sig gøre at finde et sommerhus til under 200.000 kroner. Men det er mildt sagt også nogle "håndværker-tilbud".

Det kan stadig lade sig gøre at finde et sommerhus til under 200.000 kroner i Danmark. Foto: Estate bolig.

Med de varmere temperaturer følger en øget købelyst hos danskerne – særligt når det gælder sommerhuse. Men chancen for at gøre et kup er blevet mindre efter to år med vilde prisstigninger på ferieboligmarkedet, skriver boligmediet Boliga.dk.

Det kan dog stadig lade sig gøre at få sig en fritidsbolig for ganske små summer: For nyligt er der nemlig kommet to sommerhuse til salg, hvor du slipper med under 200.000 kroner for at overtage nøglerne til en af de to ferieboliger.

Læsø – 198.000 kroner

På Læse kan du få dette sommerhus på 54 kvm. for under 200.000 kroner. Foto: Estate bolig.

Hvor andre ferieboliger på Læsø lige nu er udbudt til salg for en gennemsnitlig kvadratmeterpris på lige over 16.600 kroner, skal du ifølge Boliga.dk blot give knap 3.700 kroner pr. kvadratmeter i det billige sommerhus. Det gamle bindingsværkshus har over 100 år på bagen og de 54 kvadratmeter trænger til en renovering, men så er der også udsigt til de omkringliggende marker fra boligens placering midt på Læsø.

Læs og se mere om Læsø-sommerhuset HER

 

Vestsjælland – 195.000 kroner

 

På Vestsjælland kan du få sommerhuset her også for under 200.000 kroner. Foto: Home

På Vestsjælland – ikke langt fra Kalundborg – skal du give lidt under 3.000 kroner pr. kvadratmeter, hvis du køber den billigste feriebolig, der for øjeblikket er til salg i Danmark. Kvadratmeterprisen ligger hele 7.200 kroner under gennemsnittet for fritidshuse til salg i kommunen. Det gule træsommerhus fra 80erne har 66 kvadratmeter fordelt på tre værelser og skal enten rives ned eller gennem renoveres.

Læs og se mere om Vestsjælland-sommerhuset HER

 

Læs mere om huse, sommerhuse og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 28. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. maj 2022 kl. 8:20

Se, hvad vi ellers skriver om: