4 tip: Sådan undgår du indbrud efter corona

Der skræmmer indbrudstyve væk, når de ser folk i haverne.

Foråret er kommet til Danmark. Men selvom dagene bliver længere og nætterne lysere, betyder det ikke, at indbrudstyvene giver op og tager på tidlig sommerferie. Derfor er det en god idé at bruge turen i byggemarkedet og timerne med hækkeklipperen til at forebygge indbrud, fortæller Trykfonden.

Efter lange perioder med nedlukning af samfundet og udbredt hjemmearbejde, der gav indbrudstyve meget svære vilkår, er antallet af indbrud nu begyndt at stige igen.

I årets første kvartal blev der anmeldt 3.729 indbrud – det er 13 pct. flere end samme periode sidste år, viser tal fra Danmarks Statistik.

”Antallet af indbrud vokser desværre igen efter det store fald, vi så under corona. Derfor er der i høj grad brug for, at vi alle gør en øget indsats for at forebygge indbrud,” siger Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt.

Her er fire gode råd til at forebygge indbrud om foråret

En tur i byggemarkedet

Når du alligevel skal en tur i byggemarkedet, er det en god ide at kigge efter nogle ekstra låse til dine mest udsatte vinduer og døre. De fleste byggemarkeder har et godt udvalg og kan rådgive omkring, hvad du skal vælge for at sikre dig mod indbrudstyve.

Få nemme tip til at sikre dine vinduer og terrassedør mod indbrud.

Find tommestokken frem, når du skal klippe hæk

Hvis man helst ikke vil ses, er en høj hæk oplagt at gemme sig bag. Når du skal i gang med hækkeklipperen, så find først tommestokken frem og sørg for, at det grønne hegn ikke er højere end 1,6 meter. Så giver du tyven sværere arbejdsvilkår

Tag en snak med naboen

Tag en snak med naboen. Når I alligevel ligger og luger mælkebøtter på hver jeres side af hækken, er det oplagt at lære hinanden lidt bedre at kende. Hvis du kender dine naboer, hvis I hilser på hinanden, når I mødes og holder øje med hinandens huse, skaber I et godt sammenhold i kvarteret – og det er med til at skræmme tyvene væk.

Tilmeld jer også gerne Nabohjælp. Læs mere HER

Lås redskaber og værktøj inde

Når du er færdig med at fjerne ukrudt og klippe hæk, skal du huske at låse redskaber og værktøj inde i et skur eller lignende. Hvis dit værktøj ligger fremme, kan en indbrudstyv bruge det til lettere at skaffe sig adgang til dit hjem.

Læs mere om, hvordan du sikrer dit redskabsskur HER

Kilde: TRYGfonden

Læs mere om haven, mad og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 28. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. maj 2022 kl. 8:20

Se, hvad vi ellers skriver om: