Glæd dig: Vi er forbi årets farligste måneder

Vinteren er den tid, da flest danskere dør, og i år har det været ekstra slemt, men nu er vi på vej mod den tid af året, da antallet af dødsfald ligger på et lavere og stabilt antal fra år til år.

Det er om vinteren, at flest danskere dør. Januar, februar, december og marts er i den rækkefølge de livsfarligste måneder.

I februar i år døde der i gennemsnit 179 danskere om dagen. Det er det hidtil største antal i en februar i de sidste 16 år og over 10 procent flere end gennemsnittet for februar. Også i januar i år var der ekstra mange dødsfald, men nu er vi på vej mod mere sikre tider på året.

Det er om vinteren, at flest danskere dør. Januar, februar, december og marts er i den rækkefølge de livsfarligste måneder. Til gengæld ligger antallet af dødsfald lavere fra maj til oktober, og det begynder allerede at gå bedre i april.

“Om vinteren har vi nogle år ekstra mange dødsfald ved for eksempel en influenzaepidemi. Men fra maj til oktober svinger antallet stort ikke fra år til år,” siger Knud Juel, der i mange år har forsket i dødelighed på Statens Institut for Folkesundhed. Han er professor emiritus.

Derfor flere dødsfald

Disse dage dør flest - og færrest

De fem datoer flest danskere dør

  • 5. januar: 171
  • 12. januar: 171
  • 7.  januar: 168
  • 1. februar: 168
  • 6. januar:  168

Gennemsnit for perioden 2007-2021.

De fem datoer færrest danskere dør

  • 21. august: 130
  • 8. september: 131
  • 29. august: 131
  • 29. juni: 132
  • 6. juli: 133

Gennemsnit for perioden 2007-2021.

Det er både blandt andet influenza og luftvejslidelser, der gør, at flere dør om vinteren. Risikoen for at blive smittet er højere, når vi opholder os inde meget af tiden.

“Det samme gælder i andre lande. Det kan også spille ind på antallet af dødsfald en vinter, om influenzavaccinen det år rummer de typer virus, der viser sig at komme til at dominere,” siger Knud Juel.

Han mener, at det endnu er for tidligt at sige, om corona er skyld i overdødeligheden den forgange vinter. Danmarks Statistik har været hurtigt til at samle, hvor mange dødsfald der sker, men dødsårsager fra dødsattesterne kendes endnu ikke.

Opgørelser fra Statens Serum Institut bekræfter, hvad tallene fra Danmark Statistik viser om en overdødelighed i år.

Store forskelle

August er den måned, da der sker færrest dødsfald. Det viser en sammentælling af tal fra Danmarks Statistik for perioden 2007-2021. Derefter følger juli og september, som de måneder, hvor færrest danskere går bort.

Den første uge i januar ser særlig farlig ud. Den har tre dage på top-fem over de datoer, hvor flest danskere dør. Omvendt er det tre dage fra slutningen af august til starten af september, som er de datoer, da færrest dør.

Forskellen er betragtelig. Den 5. januar dør der i snit 171 danskere. Den 21. august er det kun 130. Det vil sige, at der er 32 % flere dødsfald på den farligste dag end på den sikreste.

Dødsfald fordelt på måneder med flest dødsfald

 

Måned Pr. måned Pr. dag
Januar 5.033 162
Februar 4.556 161
December 4.890 158
Marts 4.872 157
April 4.467 149
November 4.379 146
Maj 4.425 143
Oktober 4.379 141
Juni 4.161 139
September 4.160 139
Juli 4.291 138
August 4.236 137

Læs mere om pension, penge og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 21. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 25. april 2022 kl. 15:18

Se, hvad vi ellers skriver om: