Kender du symbolerne på kirkegården?

Gravsten byder på et væld af forskellige symboler. Men hvad betyder det egentlig, når gravstenen bærer en bikube, et anker eller en slange?

Symbolerne på nutidens gravstene blive mere og mere privatlivs- og emotionelle symboler, som f.eks. hjertet.

Gravsten byder på et væld af forskellige symboler. Men hvad betyder det egentlig, når gravstenen bærer en bikube, et anker eller en slange?

Et kors, en due, en engel eller noget helt fjerde.

Skal vi forstå, hvor praksissen med at udsmykke gravsten med symboler har sin oprindelse, afhænger det af, hvorhen i verden vi kigger.

Ser vi isoleret på den vesteuropæiske kultur, skal vi tilbage til antikken.

Græsk opfindelse

– Det er grækerne, der opfinder skulpturen. Og det er dem, der kommer med hele den græske monumentalisering af gravmæler og symboler. Så det kommer ind over Rom, før det kommer ind i kristendommen, siger Carsten Bach-Nielsen, lektor emeritus ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet, der blandt andet har forsket i dansk kirkehistorie.

Herfra begynder kristne at bruge symboler på gravsteder til at skelne kristne grave fra alle de andre grave. Symboler som fisken og ankeret.

– Tager man forbogstaverne i “Jesus Kristus, Guds søn, frelser”, giver det et græsk ord for fisk. Derfor symboliserer man, at man er kristen ved at udsmykke med en fisk, siger Carsten Bach-Nielsen.

I tilfældet med ankeret symboliserer det kristent håb. Ankeret giver håb og holder én fast.

Reformationen

Historisk er nye symboler kommet til, mens andre er faldet fra. Det har været tilfældet, når der er sket et skifte i den religiøse kultur.

Et eksempel er reformationen i 1536, der medførte et brud med den katolske kirke og oprettelsen af den evangelisk-lutherske kirke i Danmark. Før skiftet var man ifølge Carsten Bach-Nielsen interesserede i det gruopvækkende i symbolerne.

De hyppigst anvendte symboler på gravsten

  • Korset. Korset er Kristi kors, så det bærer et håb om opstandelse.
  • Englen. En engel vil ofte være en skytsengel, der følger en person livet igennem.
  • Bikuben. Handler om flid og sparsommelighed, og bikuben ses tit benyttet hos handelsmænd. Den er typisk for 1700-tallet.
  • Duen. Kan symbolisere trofasthed, håb og ærlighed. Har duen en gren i munden, henviser den til historien om Noahs ark.
  • Slangen. Bider ofte sig selv i halen og er et udtryk for evighed og håbet om et evigt liv.
  • Timeglasset. Benyttes allerede i 1600-tallet og er et udtryk for, at vi har så kort tid på Jorden.

Kilde: Carsten Bach-Nielsen, lektor emeritus ved Institut for Kultur og Samfund på Aarhus Universitet.

– Man ville gerne skræmme folk med skærsilden og sådan nogle ting. At mennesket er dødeligt, og knokkelmanden kommer med sin le og henter folk, fortæller han.

Reformationen ændrer symbolbilledet til temaer, der knytter sig til kristelig opstandelse.

– Der bliver fokus på opstandelsesbilleder, og der kommer meget mere skrift i form af bibelhenvisninger. Vi vil have citater, og det kræver jo også, at folk kan læse, og det begynder folk først at kunne efter reformationen, siger Carsten Bach-Nielsen.

Skifte i oplysningstiden

Oplysningstiden i 1700-tallet byder på endnu et skifte. Her vender alle de romerske symboler med professionsudtrykkene tilbage – gartnere har skovle og spader, og læger har medicinske instrumenter på deres gravsteder.

I 1800-tallet sættes der så igen gang i brugen af de religiøse symboler. Det er også her, at korset gør sin entré på gravstederne.

Selv om korset, duen og bikuben stadig er at finde på mange gravsten rundtom på landets kirkegårde, er der også sket ændringer i løbet af det 20. århundrede.

Det forklarer Kirstine Helboe Johansen, afdelingsleder for Afdeling for Teologi under Aarhus Universitet, der blandt har kristendom i Danmark som sit forskningsområde.

– Det bliver mere privatlivs- og emotionelle symboler. Hjertet fylder enormt meget, især hvis du ser børnegravsten, men for eksempel også i gravbuketter, siger hun og fortsætter:

– Det er ikke, fordi hjertet ikke har været der før. Det findes også som et kristent symbol. Så det er ikke nyt, men det er mere, at det dominerer frem for for eksempel andre, mere religiøse symboler.

Først publiceret: 11. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 16. februar 2022 kl. 14:53

Emner: