Vind ny spændende bog: Hormon-yoga
Man skal ikke lide i stilhed, når overgangsalderen rammer og hormonniveauet falder. Hormonyoga kan afhjælpe hedeture, uro, dårlig søvn og andre fysiske og psykiske gener.
80% af alle kvinder døjer med gener i forbindelse med overgangsalderen. Nogle slipper let igennem, mens andre må kæmpe med både fysiske og psykiske gener igennem flere år. Men der er ikke nogen grund til at lide i stilhed. Der er hjælp at hente, og der er meget, man selv kan gøre.
I bogen ’Hormonyoga’ gennemgår Lone Hunæus årsagerne til overgangsalderen og de typiske gener, og hun guider dig trin for trin gennem de 7 opvarmningsøvelser, 14 yogaøvelser og 4 meditationsøvelser, som serien består af.
Øvelserne i bogen kræver ikke, at man har kendskab til yoga i forvejen, og når man har lært dem at kende, kan hele serien laves på cirka 30 minutter. Øvelserne er flot illustreret og ledsaget af simple tekster, som beskriver, hvad man skal gøre.
I hormonyogaen arbejdes der med at aktivere og balancere de kvindelige kønshormoner, så man lander blødere i overgangsalderen og tilmed bliver stærkere og smidigere, får reduceret sit stressniveau og øget sin livskvalitet.
Bogens øvelser kan også være gavnlige for kvinder med hormonelle ubalancer af andre årsager for eksempel uregelmæssig menstruation og PMS.
Om forfatteren
Lone Hunæus (født 1964) begyndte at dyrke yoga i 1996. Da hun var i midten af 40’erne, lagde hun sit liv om og begyndte blandt andet selv at undervise i yoga, og da hun fyldte 50, tog hun en yogalæreruddannelse i hormonyoga. Siden har hun afholdt hormonyogakurser og -workshops for et hav af elever.
Vind bogen
‘Hormonyoga’ udkommer på forlaget Lindhardt og Ringhof 7. april 2022 og koster 300 kroner.
Lindhardt og Ringhof udlodder sammen med SeniorNews 3 eksemplarer af bogen. Du kan deltage i konkurrencen ved at udfylde kuponen herunder. Vinderne bliver udtrukket mandag 11. april 2022.
Vinderne er Else Ingerslev, Kalundborg, Stinne Madsen, Skive og Joan Mortensen, Brøndby.
Først publiceret: 3. april 2022
Artiklen er sidst opdateret 11. april 2022 kl. 10:07