82-årig fik stjålet sin pung i Røde Kors-butik

Selv ikke i en genbrugsbutik kan man vide sig sikker for lommetyve.

Pas på pung og værdier - også når du handler i genbrugsbutikker.

Ingen steder er åbenbart sikre, hvis man ønsker at undgå at blive bestjålet. Heller ikke selv om man befinder sig i en genbrugsbutik hos en nødhjælpsorganisation.

Det må en 82-årig kvinde bitters erfare.

Selv om det var klokken 11 om formiddagen, lykkedes det en tyv at stjæle hendes pung, som hun har i sin taske.

Den 82-årige kvinde opdager først at pungen er væk ud på eftermiddagen, hvorefter  hun anmelder tyveriet til politiet.

Der er intet signalement af gerningsmanden.

Hændelsen skete i Røde Kors butik i Værløse Bymidte.

Sådan gør du det svært for lommetyven

Vær ekstra opmærksom, når du er på steder med mange mennesker

Hold øje med dine ting, når du har dem liggende på for eksempel et cafébord

Tag jævnligt back-up af din telefon. Er uheldet ude, mister du ikke alle dine billeder, kontakter og sms'er

Gem pung, telefon og nøgler i en lukket lomme og ikke i baglommen

Undgå at have mange penge i din taske eller pung

Hold altid hånden for, når du indtaster din kode ved hæveautomater

Først publiceret: 19. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 22. marts 2022 kl. 11:51

Se, hvad vi ellers skriver om:

, og