Sundhed: Vi er blevet for tykke og bevæger os ikke nok

Mere end halvdelen af befolkningen er overvægtig. Og unge bevæger sig ikke nok, viser stor undersøgelse.

53 procent af den voksne befolkning er moderat eller svært overvægtig. Det viser en ny stor folkeundersøgelse.

Danskerne er blandt klodens rigeste folk. Vi kan uddanne os og arbejde os op. Der er gratis hjælp, hvis vi bliver syge eller arbejdsløse.

Alligevel har vi det ikke godt. Trods fremskridt med færre rygere og et lavere alkoholforbrug, så har vi ondt, spiser mere usundt, bevæger os for lidt og bliver tykkere.

Næsten hver femte dansker er i dag svært overvægtig. Og overvægten trækker oftest en række kroniske sygdomme i sit kølvand.

Sådan har den danske befolkning det

Den danske sundhed i hovedtræk:

Rygning: Der er fortsat mange, der ryger. Dermed er der langt til ambitionerne om en røgfri fremtid.

Alkohol: Danske unges forbrug og forbrugsmønster er stadig markant højere sammenlignet med unge i andre lande.

Mental sundhed: Den mentale sundhed bliver stadig dårligere især i de yngre aldersgrupper.

Svær overvægt: Andelen af borgere med svær overvægt fortsætter med at stige.

Fysisk aktivitet: Andelen, der lever op til WHO's minimumsgrænse for fysisk aktivitet, er lav - også blandt unge.

Social ulighed: Der er en ophobning af sundhedsrisikofaktorer blandt borgere med kortere uddannelser og borgere uden for arbejdsmarkedet.

Kilde: Statens Institut for Folkesundhed.

Det viser Danmarks største nationale sundhedsundersøgelse, “Hvordan har du det”, som over 180.000 danskere har svaret på.

Undersøgelsen er lavet for fjerde gang siden 2010.

Mens det går den rette vej med alkohol og tobak, så ser det meget værre ud med fysisk aktivitet og overvægt.

Hver 5. er svært overvægtig

I alt har 53 procent af den voksne befolkning moderat eller svær overvægt (BMI over 25, red). Faktisk er tæt på 20% af voksne svært overvægtig. Det vil sige, at de har en BMI på over 30.

Samtidig bevæger danskerne sig alt for lidt.

Næsten 60 procent af de voksne danskere opfylder ikke FN’s Sundhedsorganisation WHO’s minimumskrav for fysisk aktivitet. Tallet var 29 procent i 2017.

For voksne anbefaler WHO 150 minutters fysisk aktivitet om ugen ved moderat intensitet eller 75 minutter ved høj intensitet.

Mest bekymrende er det, at selv blandt de unge i undersøgelsen lever kun omkring 50 procent op til WHO’s anbefaling.

– Tallet handler om, hvorvidt man bevæger sig overhovedet. Så vi bevæger os alt for lidt. En stor gruppe på 20 procent især blandt de yngre bevæger sig endda utroligt lidt med kun stillesiddende fritidsaktiviteter, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø.

Sundhed tænkes ind i alt

Formanden for Danske Regioner Anders Kühnau (s) mener, at undersøgelsen tydeligt understreger behovet for en folkesundhedslov.

– Vi bliver nødt til at tænke sundhed ind i al anden politik. Når man laver byplanlægning og uddannelser, så skal sundhed være med fra starten, siger han.

– Der er alt for mange barrierer i dag for at lave noget fysisk. Det skal være meget nemmere for os alle sammen at leve sundere, siger han.

– For undersøgelsen viser faktisk også, at rigtigt mange danskere gerne vil spise mere sundt og bevæge sig mere, hvis det var lettere.

Danske Regioner står sammen med 70 andre organisationer bag kravet om en ny folkesundhedslov op til regerings længe ventede sundhedsudspil om kort tid.

Sundhedsudspil på vej

Den store sundhedsundersøgelse vil de næste par år blive brugt af politikere, eksperter samt kommuner og regioner over hele landet til at planlægge hvor, der bør sættes ind med sundhedsfremmende tiltag. Hvilke aldersgrupper, hvilke køn, hvilke geografiske områder, der trænger mest, og hvor man kan få mest ud af pengene.

Et af de steder, hvor de nedslående resultater af den nye store undersøgelse utvivlsomt vil blive nærlæst, er hos regeringen og Folketinget.

Regeringen er nemlig i de allernærmeste uger på vej med sit længe ventede sundhedsudspil, og fra organisationer og foreninger er der ingen tvivl om længere, at der er brug for en decideret folkesundhedslov.

Sundhed skal gennemsyre lovgivningen, og frygten for at indføre regler og afgifter må stoppe. Sådan lyder det fra 71 organisationer inklusive Danske Regioner, som tidligere har skrevet under på en fælles appel til regeringen.

Den nye formand for Danske Regioner, Anders Kühnau (S), mener, at den nye undersøgelse i den grad understreger behovet for en mere radikal tilgang end kampagner og velmente råd.

– Vi bliver nødt til at tænke sundhed og trivsel bredt ind i al politik. Uanset om man laver byplanlægning eller uddannelser, så skal sundhed være med fra starten, siger han.

– Der er alt for mange barrierer i dag for at lave noget fysisk. Det skal være meget nemmere for os alle sammen at leve sundere, siger han.

Mange vil gerne bevæge sig mere

Han peger på, at den nye undersøgelse viser, at rigtigt mange gerne vil spise mere sundt og bevæge sig mere, hvis det var lettere.

Formanden for Lægeforeningen, Camilla Noelle Rathcke kalder det rigtigt bekymrende, at det på så mange områder fortsat går den forkerte vej.

Hun mener også, der skal tænkes sundhed på en helt anden måde end tidligere. Hvor det både skal handle om den enkeltes sundhed, men også om at sundhedsvæsenet ikke skal behandle alle mulige sygdomme, som vi kunne undgå.

– Vi skal skabe nogle bedre rammer for, at befolkningen kan holde sig mest muligt sygdomsfri. Det handler om boligpolitik og beskæftigelsespolitik. Men det handler også om at hjælpe folk med regler og afgifter, som da vi engang indførte sikkerhedsseler til folks bedste, siger hun.

– Vi skal turde bruge lovgivning, prissætning og afgifter i langt højere grad til at skabe mere sundhed. Det gælder ud over tobak og alkohol også om højere priser på de ting, der er fedende såsom chokolade, slik og sodavand.

Desuden peger hun på, at priserne på varer, som er gode for helbredet, herunder frugt, grønt og grove produkter, skal sænkes.

– Men det kræver et langt sejt træk, før det slår igennem.

Læs mere om mad, motion og mange andre emner i SeniorNews. Danmarks eneste nyhedskanal til seniorer.

Nyhedsbrevet kommer hver morgen på mail. Det er gratis og fyldt med seniornyheder, konkurrencer og gode tilbud.

Først publiceret: 10. marts 2022
Artiklen er sidst opdateret 15. marts 2022 kl. 18:58

Emner: