Badehotellets stjerne skriver bog om sin berømte far

Hun blev kendt som stuepigen Fie i Badehotellet, men hun er også datter af den kendte afdøde skuespiller Søren Spanning. Det har hun nu skrevet en bog om.

Rosalinde Mynster har skrevet en bog om sin berømte far, skuespilleren Søren Spanning. Foto: Jens Dresling, Politiken, Ritzau Scanpix

Badehotellets gamle stjerne, stuepigen Fie, har skrevet en rørende bog om sin far, den afdøde skuespiller, Søren Spanning, der døde 68 år gammel i februar 2020.

Rosalinde Mynster har fået indrammet et billede af sin nye erindringsbog om sin far. Foto: privat/JasperJ.

De sidste seks år af sit liv var den kendte skuespiller Søren Spanning, meget syg. Han blev ramt af en blodprop, der lammede hele hans venstre side, og han måtte derfor sidde i kørestol.

Søren Spanning var kendt for sine roller i bl.a. ”Taxa”, ”Hotellet”, ”Borgen”, ”Jul i Valhal” og ”Krummernes jul”. Han var gift med kollegaen Karen-Lise Mynster, som han havde børnene Jasper og Rosalinde med.

“Min fars stemme”

Farens sygdom var en voldsom oplevelse for den nu 31-årige Rosalinde Mynster, og derfor har hun skrevet en erindringsroman, “Min fars stemme”, som udkommer på Gyldendals Forlag til maj.

Rosalinde Mynsters far, skuespilleren Søren Spanning, der døde for to år siden. Foto: Ole Buntzen, Ritzau Scanpix

På sin profil på Instagram skriver Rosaline Mynster selv:

“Til maj debuterer jeg som forfatter på Gyldendal. “Min Fars Stemme” er en erindringsroman om at have en syg forældre og et portræt af min far. Om at blive voksen – om familie og sorg og mest om kærlighed. Siden jeg var lille har jeg gerne ville skrive bøger og den første er helt igennem til Søren (faren, red.) som lærte mig så meget om ordets kunst. Tak til min familie og de gode kræfter på Gyldendal, som lader bogen udgive på en så omsorgsfuld måde”.

Sammen med omtalen af den kommende bog viser Rosalinde Mynster et billede af sig selv ved et stort indrammet billede af bogens forside.

Få flere gratis nyheder om kendte og kongelige

Hver dag. Helt gratis. Nyhedsbrevet SeniorNews er Danmark eneste nyhedskanal til seniorer.

SeniorNews kommer alle hverdage og er målrettet til aktive seniorer.

Sprængfyldt med gode historier om kendte og kongelige og alle de andre emner, som interesserer netop dig.

Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorNews HER og deltag samtidig i konkurrencen om at vinde en bornholmsk dram.

Først publiceret: 27. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 2. marts 2022 kl. 8:42

Se, hvad vi ellers skriver om:

og