Brian Laudrup opereret: Fik ny hofte
De næste seks uger er de to krykker Brian Laudrups bedste venner. Nu skal højre hofte og ben nemlig genoptrænes.
Det sætter sine spor i kroppen og benene at løbe rundt efter en fodbold på en græsplæne hele sit liv.
I hvert fald, når man gør på det eliteplan. Det har 52-årige Brian Laudrup måttet sande. Han var nemlig indlagt forleden og fik udskiftet sin gamle hofte med en ny af slagsen.
“Recovery in progress”, skriver Brian Laudrup på sin Instagram-profil sammen med et billede af sig selv, der går med krykkerne på veje i Hørsholm, hvor han bor.
Brian Laudrup har været meget åben om sin operation.
Samme dag han blev opereret, fortalte han også om det på de sociale medier, og med billedet nu, hvor han går med krykkerne, virker det som om, at den halvanden time lange hofte-operation, har været en succes, og at den berømte fodboldspillers rekonvalescens er i fuld gang.
Fik mild lymfekræft
I 2010 fortalte Brian Laudrup også ærligt om, at han var blevet ramt af en mild form for lymfekræft. Siden har der været en masse behandlinger og kontrolbesøg, indtil han glad kunne fortæller i efteråret 2020, at han nu var helt kræftfri.
På baggrund af sådan en alvorlig sygdom, er en simpel hofteoperation jo det rene barnemad, også selv om Brian Laudrup skal gå med krykker i seks uger, og genoptræne sin højre hofte og sit højre ben de næste tre måneder.
Kilde: Se og Hør
Få flere gratis nyheder om kendte og kongelige
Hver dag. Helt gratis. Nyhedsbrevet SeniorNews er Danmark eneste nyhedskanal til seniorer.
SeniorNews kommer alle hverdage og er målrettet til aktive seniorer.
Sprængfyldt med gode historier om kendte og kongelige og alle de andre emner, som interesserer netop dig.
Tilmeld dig nyhedsbrevet SeniorNews HER og deltag samtidig i konkurrencen om at vinde en bornholmsk dram.
Først publiceret: 23. februar 2022
Artiklen er sidst opdateret 28. februar 2022 kl. 12:43