Dansk skuespillerinde: Ramt af kræft to gange
Den kendte skuespiller Solbjørg Højfeldt er blevet ramt både af modermærkecancer og en tumor i livmoderen i corona-året 2020.
Corona-året 2020 var et helt utroligt dårligt år for den kendte skuespiller, Solbjørn Højfeldt. Først fik hun konstateret modermærkekræft, og blev opereret straks efter, og senere på året viste en vævsprøve, at hun havde en tumor i sin livmoder, som derefter blev fjernet.
Det er SE og HØR, der i dagens udgave af ugebladet har talt med den populære skuespillerinde på 74 år.
Først var det en fregne, som hendes læge insisterede på blev opereret væk STRAKS, og som endte med at blive fjernet 5 cm rundt om fregnen.
Alt sammen fordi Solbjørg Højfeldt er særdeles disponeret for netop modermærkekræft, da hun er både lys i huden samt rødhåret. Det betyder bl.a. at Solbjørg Højfeldt i dag undgår solen og bruger faktor 50 hele tiden, fortæller hun til SE og HØR.
Kort efter viste en vævsprøve, at der var en tumor i kunstnerens livmoder, og herefter gik det igen huj hej afsted til hospitalet for at få fjernet livmoderen.
“Det havde intet med modermærkekræften at gøre. Det var bare – som de sagde – “bad luck”, fortæller Solbjørg Højfeldt til SE og HØR.
Solbjørn Højfeldt har en lang karriere på både teater, film og TV, som bl.a. tæller “Brødre”, “Drengene fra Sankt Petri” samt “Zappa” og “Riget”.
Mens Solbjørg Højfeldt har kæmpet med sit fysiske helbred de seneste par år, så har hendes mand, skuespilleren Henning Jensen, ikke lagt skjul på, at han gennem mange år har sloges med det mentale helbred. Et problem han bl.a. skrev bogen “Bag Glasvæggen” om.
Først publiceret: 19. august 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:12