Vind senior-krimien: Manden der døde to gange
Med romanen "Manden der døde to gange" er Richard Osman tilbage med endnu en mordgåde for den rævesnu yndlingskvartet i Torsdagsmordklubben.
En uge er gået, og det er blevet torsdag igen. De fire venner i Torsdagsmordklubben mødes vanen tro i Puslespilsstuen for at drøfte uopklarede mordsager. Denne gang har Elizabeth modtaget et brev fra et tidligere bekendtskab, som nævner både stjålne diamanter, en brutal mafioso og en umiskendelig dødstrussel. Og brug for hjælp har han også.
Men inden længe udvikler sagen sig til en mordgåde, og Elizabeth får overtalt Joyce, Ibrahim og Ron til at hjælpe med at fange den skånselsløse morder. Og tænk, hvis de nu også fandt diamanterne? Ja, det ville da være en kærkommen bonus.
Denne gang er de imidlertid oppe mod en modstander, der er villig til at dræbe dem uden tøven. Kan vores fire venner finde morderen (og diamanterne), før morderen finder dem?
Andet bind i serien om Torsdagsmordklubben er lige så herligt og vittigt som det første.
Om forfatteren
Britiske Richard Osman er tv-vært og producer. Han debuterede som forfatter med “Torsdagsmordklubben”, der udkom på dansk i 2021.
Vind bogen
”Manden, der døde to gange” udkom for nyligt på Gyldendals Forlag og koster 300 kroner.
Gyldendals Forlag og SeniorNews udlodder sammen 3 eksemplarer af bogen. Vinderne bliver udtrukket onsdag 26. januar 2022.
God fornøjelse.
Vindere er Lene Ejler, Kokkedal, Per Mønsted, Vejle og Ove Engelbrechtsen, Havdrup.
Først publiceret: 18. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 7. marts 2024 kl. 12:35