Kirsten Olesen: Min far talte ikke til mig i et år

Da Kirsten Olesen droppede uddannelsen som skolelærer og kom ind på skuespillerskolen, blev hendes far rasende. Det er mange år siden, men det kom til at præge Kirsten Olesen fremover.

Kirsten Olesens far blev rasende, da hun søgte ind på skuespillerskolen i sin tid. Foto: Linda Kastrup, Ritzau Scanpix

Matador-skuespillere Kirsten Olesen gør hele tiden en indsat for at følge med tiden. Hun har nemlig dårlige erindringer om hvor galt det gik, da generationskløften skilte hendes far og hende i mere end et år.

I det nye nummer af Hendes Verden fortæller den 72-årige Kirsten Olesen, at hendes forældre havde det svært med at forstå hende, da hun var ung og traf nogle valg, som de kunne støtte.

Kirsten Olesen er aktuel i en ny danske film, “Du som er i himlen”, hvor hun har rollen som en gammel klog kone i slutningen af 1800-tallet, der ikke forstår hvorfor familiens 14-årige datter har den store trang til at få en uddannelse.

Selv om Kirsten Olesen, der er født i 1949, voksede op i 50’erne og 60’erne, hvor der hele tiden blev større og større valgfrihed, så kunne hun heller ikke selv helt vælge præcis som hun havde lyst til.

I hvert fald oplevede hun meget lidt forståelse fra sin fars side, da hun som ganske ung droppe ud af en uddannelse som skolelærer på Silkeborg Seminarium for at bliver skuespiller.

Ikke min fars drøm

Som så mange forældre dengang håbede Kirsten Olesens forældre, at hun ville blive lærer eller måske endda jurist, for det var dengang gode “pigefag”. Men skuespillet trak, og da Kirsten Olesen så en annonce i avisen om at man kunne søge ind på skuespillerskolerne, tog hun chancen, søgte og kom ind i første hug.

“Min far var rasende og ked af det. Det tog et helt år, før han talte til mig igen. Heldigvis var jeg ikke hjemme så tit. Mine forældre havde jo også deres drømme og syn på hvad lykken er. Den ældre generation forstår ikke altid den yngre, siger Kirsten Olesen til ugebladet Hendes Verden.

Derfor ser Kirsten Olesen i dag samværet med de yngre generationer af skuespillere som meget givende. I dag er hun landskendt for rollen Agnes i Matador, og i over 40 år har hun været en del af det faste ensemble på Det Kongelige Teater.

-Jeg elsker at være sammen med de unge skuespillere. Det er noget af det bedste ved vores fag, at vi i teatret altid arbejder på tværs af generationer. De unge kommer med ny energi og en anden tilgang. Og de er modige og dygtige, siger Kirsten Olesen i interviewet i Hendes Verden. 

Først publiceret: 9. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:21

Se, hvad vi ellers skriver om:

og