Droppede kød og fisk: Thomas Eje tabte 22 kilo

Komikerens vægt var eksploderet til 153 kilo. Nu spiser han kun plantebaseret mad, og kiloene rasler af.

Kiloene rasler af Thomas Eje for øjeblikket efter han har droppet al kød.

Badevægten våndede sig, da Thomas Eje steg op på den i efteråret og pilen ramte 153 kilo. Det var  på det tidspunkt, at han besluttede sig til at tage skeen i den anden hånd, helt bogstaveligt.

Den 64-årige komiker var nået helt op på 153 kilo, da han tog beslutningen om at tabe sig. Og det skulle ske ved at lægge sin kost fuldstændig om, besluttede han.

-Det er da lidt for meget til mig (153 kilo, red.), så nu lever vi fuldstændig af plantebaseret mad. Det går nok uden kød, og mon ikke det er den vej, som det kommer til at gå for mange fremover, fortalte Thomas Eje til avisen JyskeVestkysten, og fortæller at der derfor hverken var and eller flæskesteg på menuen i julen eller torsk på bordet nytårsaften

Ingen kød, fisk eller æg

Ud over at droppe kød, så har Thomas Eje nemlig også besluttet at droppe fisk og æg, så nu lever han sammen med hustruen, Katrine Eje, fuldstændig plantebaseret.

Derfor var der pasta og ris og karry på bordet i julen og nytåret.

Motion er også en del af programmet for vægttaget. I hjemmet på Als i det sydfynske øhav er der indrettet et mindre motionscenter, hvor Thomas Eje både har romaskine, løbebånd og vægte.

-Jeg har altid trænet, men det har ikke været hver dag, som det er nu. Jeg bruger en time hver dag i romaskinen og på løbebåndet, fortæller Thomas Eje, der ud over at være komiker og skuespiller også er kunstmaler i dag. Ligesom mange andre danske kunstnere – sangere, komikere og forfattere – har Thomas Eje nemlig også kastet sig over maleriet i sin senior-alderdom.

Først publiceret: 2. januar 2022
Artiklen er sidst opdateret 23. februar 2022 kl. 13:24

Se, hvad vi ellers skriver om: