Små tricks gør det let at lave mad til én

Det er en særlig disciplin at lave mad som solist, men med planlægning og et par tricks i ærmet kan du gøre det let for dig selv.

Kogebogsforfatter Ditte Ingemann mistede sin mand til kræft for ti år siden, og mistede også lysten til mad. Den måtte hun genfinde og samtidig lysten til at spise single. Foto: Thomas Lekfeldt, Ritzau Scanpix.

Når du lader øjnene glide ned over en opskrift, står der ofte, at den er til fire personer. Og hvis du er alene om at lave og spise maden, så må du jo i gang med at dividere.

Men hovedregning alene er altså ikke nok til gøre madlavning som solist til en succes. Det kræver nemlig også en anden tilgang til råvarer, indkøb og madlavning.

Det har Ditte Ingemann, som er bachelor i ernæring og sundhed, driver bloggen “The Food Club” og står bag en række kogebøger, erfaret.

Måltider til det lille køkken

Hun mistede sin mand til kræft efter ti års samliv – og med ham også glæden ved at lave og spise sin mad. Siden har hun arbejdet sig tilbage til køkkenet og madglæden, og det er blevet til kogebogen “Solo – måltider til det lille køkken”.

Få mest muligt ud af dine råvarer

* Brug det, du allerede har. Selv om en opskrift siger, at du skal bruge en bestemt ost eller en særlig type pasta, kan du som regel bytte ud med det, du har i køkken- eller køleskabet.

* Opbevar dine råvarer ordentligt, så de kan holde sig længst muligt. Kom grøntsagerne i køleskabet, opbevar løg tørt og køligt og tomater på køkkenbordet.

* Gem alle dine tilberedte grøntsagsrester i fryseren. Så kan du løbende bruge dem til suppe, fond eller smoothies.

Kilde: Ditte Ingemann, som er bachelor i ernæring og sundhed og står bag en række kogebøger.

– Jeg har altid arbejdet ud fra fire personer, når jeg har lavet opskrifter. Og så befandt jeg mig pludselig i den situation, at jeg skulle lave mad til mig selv – og i et meget lille køkken, fortæller Ditte Ingemann.

Og så fandt hun ud af, at det som enkeltperson kan være rigtig svært at spise sig igennem en liter yoghurt, en hel ost eller poser fulde af rodfrugter.

– Selv om det lyder voldsomt usexet og kedeligt, så er mit bedste råd, at man planlægger og laver menuplaner. På den måde kan man også inkorporere de rester, man har, siger hun.

Selv foretrækker hun at lave mad til flere dage, når hun alligevel er i gang. Så kan hun spise en portion og gemme en i fryseren. Eller den kan forvandles til en anden ret næste dag.

Få en god rutine med fryseren

Ditte Ingemann anbefaler at få en god rutine med at bruge sin fryser. Hun ved for eksempel, at hun ikke kan spise sig igennem en hel ost, så hun smider den gerne i fryseren. Så tager hun den løbende op og river den smule, hun skal bruge, før den ryger tilbage i fryseren.

– Det er heller ingen skam at bruge frostgrøntsager, det gør jeg selv meget. Så undgår man slatne grøntsager i bunden af køleskabet, siger hun.

Et andet trick fra Ditte Ingemanns egen hverdag er at åbne køleskabet om søndagen og danne sig et overblik over indholdet. Og så kan du bruge halvanden time på at forberede eller tilberede indholdet som en hjælpende hånd til dig selv i den følgende uge.

– Bag rodfrugterne, snit den halve kål, der er tilbage, og kog nogle æg. Så kan du hele ugen tage af det og mikse en hurtig salatskål, så du ikke bare ender med at spise en rugbrødsmad eller frysepizza.

Tager tid om søndagen

– Det tager lidt tid om søndagen, men så sparer du tid resten af ugen, siger Ditte Ingemann.

Du kan også på forhånd planlægge en dag om ugen, hvor du laver salatbar med alle dine rester i køleskabet, foreslår hun.

Er der nogle grøntsager, du kan se, at du umuligt kan nå at spise dig igennem, kan du ikke bare fryse dem ned rå. Men hvis bare du blancherer dem hurtigt eller tilbereder dem på anden vis, kan de snildt få en plads i fryseren.

Du kan også fryse frugter og eksempelvis avocado.

– De mister lidt på konsistens og udseende, så de skal ikke bruges i en salat. Men du kan eksempelvis bruge dem i en smoothie eller supper, foreslår Ditte Ingemann.

/ritzau fokus/

Først publiceret: 8. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:18

Emner: