Derfor stoppede Puk Elgård på TV2

Klima, natur og miljø er de ting som interesserer den 53-årige Puk Elgård i dag, og det vil hun gerne fylde sit liv med fremover.

Puk Elgård drømmer om at arbejde med natur og klima, efter hun er stoppet på "Go' Morgen Danmark". Foto: Jonas Olufson, Ritzau Scanpix

TV 2’s populære TV-vært, Puk Elgård, sagde i den forgangne uge meget overraskende farvel til sit morgenjob, som vært på ”Go’ Morgen Danmark” op helt uden at have faste planer om at hvad der nu skal ske.

I det nye nummer af Billed-Bladet fortæller Puk Elgård, at hun efter otte år kunne mærke, at det var tid at stoppe.

-Jeg har virkelig elsket at være vært på Go’ Morgen Danmark, men sådan et job fylder lidt mere end man tror. Det er meget indgribende i hverdag og familie, fortæller Puk til Billed-Bladet.

Puk forklarer, at hun i sine otte år på Go’ Morgen Danmark aldrig har haft en weekend fri. At hun altid går i seng kl.20 eller 20.30 hver aften, og så står op kl. 4 om morgenen.

-Jeg har ikke været med til nogen ting, nogen fester, i alle de år. Jeg har ikke set mine veninder, der hvor de kan ses, fordi mine weekender er gået med at lave ”Go’ Morgen Danmark”, fortæller Puk.

Fået nyt interesser

Puk har aldrig lagt skjul på, at hun er en urolig sjæl, så rutiner og langtidsplaner har aldrig været hende, og dernæst har hun kunnet mærke, at hendes interesser har ændret sig med årene.

-De seneste år er mine interesser gået meget i retning af miljø og natur og klima. Det er dér mit hjerte og min interesse ligger, siger hun til Billed-Bladet, og røber, at hun også har overvejet om hun stadig kan nå – som 53-årig – at få en uddannelse som naturvejleder.

Puk har lavet TV siden 1995, og har allerede fået henvendelser fra andre TV-chefer.

-Det kan sagtens være, at jeg kommer på et nyt TV-program. Men lige nu vil jeg blot tillade mig at være lidt kræsen, siger hun til Billed-Bladet.

Først publiceret: 4. november 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 11:15

Se, hvad vi ellers skriver om:

og