Pasta-krise truer i Italien
På grund af en faldende produktion af durumhvede må italienerne muligvis forberede sig på højere pastapriser omkring juletid.
På grund af en faldende produktion af durumhvede må italienerne muligvis forberede sig på højere pastapriser, skriver finansmediet Bloomberg.
Giuseppe Ferro, der er chef hos La Molisana SpA, en af Italiens største pastaproducenter, forudser at pastaen vil stige meget i pris ved juletid.
– Vores familie har været i den her branche i 110 år, men vi har aldrig oplevet en situation som den her.
Køber stort ind
Ifølge Guiseppe Ferro er landets pasta-producenter allerede i fuld gang med at købe stort ind af durumhvede, der kan blive opbevaret i op til to år, mens semolina-melet, som man også bruger i produktionen, kun kan opbevares i en måned.
Det er blandt andet tørke og varme i juli i Canada, der er verdens største producent af durumhvede, som har ført til en dårligere høst.
Desuden har verdens anden største leverandør af durumhvede, Rusland, været ramt af det modsatte. Her har en hård vinter ødelagt høsten.
Giuseppe Ferro forudser, at man i Italien omkring jul vil mærke til de stigende priser.
Først publiceret: 17. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:33