Sådan får du rene og fine bageplader igen

3 gode råd til hvordan du får dine bageplader, ovnriste og bradepander rene og fine igen.

Der er tre metoder, du kan vælge mellem til at gøre bageplader rene igen.

Noget af det man bliver mest glad for med en ny ovn, er de rene og fine bageplader. Men det gælder om at nyde det, for der skal ikke mange juleænder og flæskestege i ovnen, før de ikke er til at få rene og blanke mere.

Men det finder der nu råd for. Det er Samvirke, der har tre gode råd til at få bagepladerne rene igen fra fastbrændt snavs. Og de gode råd kan også bruge stil bradepanden og ovnristen.

Brun sæbe

Den nemmere metode er brun sæbe. Smør bagepladen ind i brun sæbe. Gerne den gammeldags, tyktflydende brune sæb. Læg pladen i en stort affaldssæk og luk godt til. Næste dag kan du tage pladen ud af posten og skrubbe den med en børste.

Hvis den mod forventning ikke bliver ren, kan du prøve vaskepulver-testen.

Vaskepulver

Læg bagepladen i vasken eller i en balje, og drys to spiseskefulde vaskepulver eller en opvasketablet i vandet. Der er enzymer i vaskepulver og opvasketabletter, og det er enzymer, der går i gang med at “arbejde” snavset væk. Efter et par timer kan du prøve at skubbe bagepladen ren igen.

HVIS det heller ikke virker, så du prøve salmiakspiritus-testen.

Salmiakspiritus

Prøv til allersidst med salmiakspiritus. Husk handsker.

Læg de beskidte plader i en sort sæk og hæld to spiseskefulde 3-dobbelt salmiakspiritus ned i posen og luk posen. Den skal være helt tæt.

Stil posen udenfor til dagen efter. Det er vigtigt at du stiller den udenfor pga. dampe og evt. skader på gulvet.

Luk posen op dagen efter og lad den stå lidt til dampene er væk. Skrub så bagepladerne med en opvaskebørste eller svamp.

Og så skal du selvfølgelig huske at vaske dine bageplader grundigt før du bruger dem igen.

Først publiceret: 11. september 2021
Artiklen er sidst opdateret 3. december 2021 kl. 10:29

Se, hvad vi ellers skriver om:

og