Sådan sover du godt under hedebølgen

Det er varmt. Du sveder. Du vender og drejer dig. Det er nat og du burde sove. Men du er lysvågen. Her er de hotte tip, der får dig drømmende gennem nattens hedebølge.

Det er svedende hedt og i mørket er det som en tropenat. Klokken er tre, og du ligger lysvågen i sengen, selv om du burde sove

Sommerens høje temperaturer om natten, der ofte ikke når under 20 grader, forstyrrer os i soveværelset.

Vi kan ikke falde i søvn.

Men sådan behøver det ikke at være. Du kan komme gennem tropenætterne i sengen som en drøm. Prøv følgende gode råd.

God sove-temperatur

Undersøgelser viser, at det er lettest at falde i søvn og sove i et rum, hvor temperaturen er mellem 16 og 20 grader.

Åbent vindue

Bor du et sted, hvor der ikke er for meget larm, kan du åbne vinduet i soveværelset og andre steder i hjemmet og skabe gennemtræk. Det virker afkølende

Ventilator

En elektrisk ventilator eller vifte kan give yderligere køling. Gerne en gulvventilator af den kraftige slags. Bruger du en bordventilator, så stil en skål med is foran. Det medvirker til kølingen.

Hold solen ude

Når solen bager ned om dagen, varmer det også soveværelset op – og varmen holder ved i rummet.  Derfor er det vigtigt at holde soveværelset så køligt som muligt. Det kan du gøre ved at rulle persienner eller gardiner ned om dagen – eller simpelthen installere mørklægningsgardiner. Det allerbedste er at have udvendig solafskærmning som markiser eller skodder. Det holder solen ude og undgår, at dine vinduer fungerer som et drivhus.

Flyt til et andet rum

Er soveværelset for varmt, kan du overveje at sove i et andet og mere afkølet rum, mens hedebølgen står på. Er ekstremt råd er at lægge sig på gulvet med en let madras hvor der er en smule køligere.

Lettere madras og hovedpude

Du skal undlade at sove med den samme madras og hovedpude året rundt. Når det er varmt kan du skifte til en lettere sommermadras og hovedpude. Der findes også hovedpuder med en særlig teknologi, der så at sige suger varmen op, der oprindeligt er udviklet til rumdragter.

Tip du ikke har prøvet før

  • Pak dit lagen i en plastikpose og put det i fryseren nogle minutter. Læg det over dig og bliv kølet ned.
  • Læg isposer/flaske med frossen vand på de steder af kroppen, der giver afkøling: Knæer, ankler, vrist, nakke, lyske og albuer.
  • Hav for eksempel en sprayflaske med kold vand stående ved sengen, som du kan bruge til at afkøle kroppen.
  • Tag et brusebad før du går i seng – ikke for koldt, for det får din kropstemperatur til at stige.
  • Du kan også tage et fodbad, der medvirker til at køle kroppen ned.
  • Sluk for alle elektriske apparater i soveværelset. De afgiver varme.
  • Motioner om morgenen i stedet for om aftenen, så du undgår at varme kroppen op før sengetid.

Fortsat god sommer – og god nat.

Artiklen er opdateret 13. august.

Først publiceret: 24. juli 2018
Artiklen er sidst opdateret 7. maj 2021 kl. 9:56

Se, hvad vi ellers skriver om:

og