Gennembrud: Ny pille fordobler overlevelsestiden med denne kræft
Omkring 1200 personer dør hvert år af bugspytkirtelkræft i Danmark. Kilde: cancer.dk
SUNDHED

Gennembrud: Ny pille fordobler overlevelsestiden med denne kræft

Resultaterne fra et nyt studie fik et stående bifald ved verdens største kræftkonference og bliver kaldt “game-changer” og et “gennembrud.”

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Hvert år løber American Society of Clinical Oncology eller ASCO Annual Meeting af stablen.

Begivenheden er verdens største kræftkongres i USA, hvor læger og forskere mødes for at dele den seneste viden inden for området.

Årets udgave har netop løbet af stablen, og her var der et studie, der endte med at stjæle overskrifter grundet dets imponerende resultater.

Det skriver Videnskab.dk

Anses for at være den mest dødelige form for kræft

Fem år efter diagnosen lever blot lige under 15 procent af patienterne. Når kræften at sprede sig til andre organer før diagnosen, så falder overlevelsestiden til blot fire procent efter fem år.

De lave overlevelsestal skyldes, at symptomerne er få og så diffuse, at sygdommen ofte først opdages, når det er for sent.

Ifølge Videnskab.dk gør det bugspytkirtel kræft til verdens mest dødelige form for kræft, og det er årtier siden, at der har været et gennembrud i behandlingen.

Det blev der dog ændret på under konferencen, og de lovende resultater fra et nyt studie blev modtaget med et stående bifald fra deltagerne i salen.

Der skulle være tale om en ny pille, der ikke kurerede kræften, men fordoblede overlevelsestiden hos patienter sammenlignet med dem, der fik kemoterapi.

Sådan foregik studiet

Ifølge Videnskab.dk havde man til forsøget udvalgt 500 patienter, som alle var blevet diagnosticeret med bugspytkirtelkræft, der havde spredt sig.

Hertil havde alle deltagerne allerede været igennem standardbehandling, inden de blev udvalgt til forsøget.

Herefter gav man halvdelen af patienterne kemoterapi, mens den anden halvdel modtog en pille ved navn Daraxonrasib.

Median overlevelse for dem, der fik kemoterapi var 6,6 til 6,7 måneder, hvorimod dem, der fik Daraxonrasib, havde en median overlevelse på 13,2 måneder.

I forhold til bivirkninger måtte 1,2 procent af patienterne stoppe behandlingen, mens 11,2 procent af dem, der fik kemoterapi, måtte stoppe.

Læge græd, da hun så resultaterne

De lovende resultater skabte en følelsesladet stemning i salen.

Da studiet blev præsenteret, rejste de deltagende læger sig spontant og gav det et stående bifald. Samtidig kunne ord som “game-changer” og “gennembrud” høres, skriver Videnskab.dk.

 Dr Rachna Shroff fra University of Arizona Cancer Centre, har behandlet bugspytkirtelkræft i 16 år. Til avisen The Guardian lægger hun ikke skjul på, hvor begejstret hun er over studiet.

“Da jeg først læste om resultaterne, græd jeg.”

“Dette studie kan få store konsekvenser for vores patienter, og jeg lykønsker virkelig forskerne.”

Endnu ikke godkendt

Daraxonrasib er fortsat ikke godkendt af lægemiddelmyndighederne FDA i USA eller EMA i Europa.

Tormod Kyrre Guren, som er kræftlæge og kræftforsker ved Oslo universitetshospital, fortæller, at der i USA vil blive åbnet for begrænset adgang gennem et program.

I Europa er behandlingen kun gældende gennem kliniske studier. Han tilføjer, at to skal starte henover sommeren, mens et andet skal begynde i slutningen af året.

Det bliver for patienter med nyopdaget bugspytkirtelkræft med spredning.

Her vil fremgangsmåden også være, at patienter vil blive delt op i grupper, hvor nogle får Daraxonrasib, nogle får kemoterapi, mens nogle andre får Daraxonrasib og kemoterapi.

Man skal også undersøge effekten hos patienter, som ikke i forvejen har modtaget behandling.

Genrefoto af person med Alzheimers SUNDHED Studie: Denne fødevare kobles nu til nedsat risiko for Alzheimers

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Rapport: Seniorer spiller digitale spil for at holde hjernen skarp
Ifølge Danmarks Institut for Spiludvikling er det særligt én genre, som hitter hos seniorer.
NYHEDER

Rapport: Seniorer spiller digitale spil for at holde hjernen skarp

En stor national undersøgelse viser, at unge spiller for det sociale, mens ældre spiller for at holde hjernen i gang.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Digitale spil er ikke længere kun for børn og unge. Tværtimod viser en ny national undersøgelse, at mange ældre danskere spiller jævnligt – og ofte med et helt andet formål end de yngre generationer.

Undersøgelsen, som er gennemført af Danmarks Institut for Spiludvikling (Nimbi), viser, at tre ud af fire voksne danskere har spillet digitale spil inden for det seneste år. Over halvdelen spiller hver dag.

Træner hjernen med digitale spil

Mens yngre danskere ofte bruger digitale spil til at være sammen med venner og møde nye mennesker online, har seniorer en anden motivation.

Hele tre ud af fire danskere over 70 år fortæller, at de spiller for at holde hjernen i gang.

Kvinder over 70 spiller mest

Undersøgelsen viser også en interessant forskel mellem mænd og kvinder.

Frem til omkring 70-årsalderen spiller mænd og kvinder stort set lige meget. Men blandt de ældste er det kvinderne, der bruger flest timer på digitale spil.

Det understreger, at digitale spil er blevet en naturlig del af hverdagen for mange ældre – uanset tidligere erfaring med teknologi.

Disse spil hitter

For mange seniorer handler spillene ikke kun om at få tiden til at gå.

Rapporten fra Nimbi viser, at selvom seniorer gerne spiller lidt kreative eller strategispil, så er der særligt én genre, som er populær.

Når det kommer til såkaldte puzzlespil, så spiller ældre disse i langt større grad end de yngre spillere.

Nimbi beskriver selv puzzlespil som: “Spil, der handler om at løse puzzles, gåder eller opgaver, eksempelvis gennem enkle handlinger som at flytte figurer, foretage enkle handlinger eller ved brug af tal, ord eller bogstaver.”

Eksempler på digitale puzzlespil

Nimbi nævner selv følgende eksempler på digitale puzzlespil:

Candy Crush
Wordfeud
Sudoku
Tetris
Lego Builder’s Journey
Rytmos

Ønske om flere danske spil

Undersøgelsen viser desuden, at 58 procent af danskerne mener, det er vigtigt, at der udvikles flere digitale spil i Danmark. Det gælder også blandt personer, som ikke selv spiller.

Kulturminister Zenia Stampe peger på, at danske spil kan være et godt alternativ til nogle af de udenlandske spil, der benytter afhængighedsskabende mekanismer eller gamblinglignende elementer.

Digitale spil er blevet en del af hverdagen

Resultaterne viser, at digitale spil i dag er en aktivitet, som favner alle aldersgrupper. For seniorer handler det i høj grad om at holde hjernen aktiv, udfordre sig selv og nyde velkendte spil i en digital udgave.

Undersøgelsen omfatter spil på mobil, tablet, computer og spilkonsoller, men ikke e-sport eller pengespil som betting og online casino.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Fire kriterier skal fremover afgøre sager om tabt erhvervsevne
Det nye kriterie skal sikre, at man ikke har overset noget i sagsforløbet om tabt erhvervsevne, oplyser Ankestyrelsen.
SUNDHED

Fire kriterier skal fremover afgøre sager om tabt erhvervsevne

Erstatning for tabt erhvervsevne kan fremover også tildeles personer med indtægtsnedgang på ned til 5 procent

Skalér

Når der fremover skal træffes endelig afgørelse i sager om tabt erhvervsevne, vil udfaldet afhænge af fire forskellige kriterier.

Det skriver Ankestyrelsen i en pressemeddelelse. Tidligere var der tre kriterier.

Styrelsen har siden en højesteretsdom på området i april kigget på, hvordan lovgivningen i sager om tabt erhvervsevne skal fortolkes.

Har tilbagevirkende kraft

Før dommen blev der ikke ydet erstatning, hvis nedgangen i ens indtægt var mindre end 15 procent, men på grund af dommen er grænsen nu rykket ned til 5 procent.

– Når Højesteret siger, at en myndighed har fortolket reglerne på en forkert måde, så gælder det med tilbagevirkende kraft, siger Stine Maria Tolstrup, der er retschef i Ankestyrelsen.

På arbejdsskadeområdet er der ikke nogen forældelsesfrist i erhvervssygdomssager. Sagerne, der potentielt berøres af de nye regler, kan dermed stamme helt tilbage fra 1978.

Her er kriterierne

Det første af de fire kriterier, der skal være opfyldt for at få erstatning, er, at der skal kunne påvises en direkte sammenhæng mellem arbejdsskaden og indtægtsnedgangen.

Andet kriterie er, at de helbredsmæssige konsekvenser af skaden skal være afklarede.

Derudover skal der også “tages hensyn til, om tilskadekomne har gjort, hvad der med rimelighed kan forlanges af den pågældende efter dennes evner, uddannelse, alder og muligheder for erhvervsmæssig omskoling og optræning eller lignende”, lyder tredje kriterie.

Det kan eksempelvis være, hvis man som maler har skiftet arbejde på grund af tennisalbue, men at man trods jobskiftet fortsat oplever en nedgang i sine indtægter.

Det sidste og fjerde kriterie handler om, at det skal fastslås, at der ikke er andre helt særlige omstændigheder, som taler imod, at nedgangen i indtægt er varig.

De første tre kriterier eksisterede allerede på området inden højesteretsdommen. Det sidste har Ankestyrelsen tilføjet til den nye fortolkning af lovgivningen.

Det fjerde kriterie skal ses som en sidste sikring for, at der ikke er noget, man har overset i sagsforløbet.

Hvis nedgangen i ens indtægt er mindre end fem procent, vil der ifølge styrelsen ikke blive ydet erstatning.

Ankestyrelsen har tidligere opfordret borgere, der mener at være omfattet af de nye regler, til at henvende sig til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), der står for at modtage og behandle de henvendelser.

AES vil tirsdag ikke oplyse, hvor mange henvendelser der er kommet.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Gitte Hænning fylder 80: Afslører sandheden bag sit store hit
Gitte Hænning. Foto: Shireen Broszies/DPA/Ritzau Scanpix
KENDTE

Gitte Hænning fylder 80: Afslører sandheden bag sit store hit

Gitte Hænning rundede i denne uge 80 år. I et interview sætter den danske musiker nu ord på sit største hit.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

I denne uge kunne vi hylde Gitte Hænning, som mandag rundede 80 år.

Musikeren har været landskendt i en menneskealder, da hun som bare otteårig sang duetten “Giftes med farmand”, sammen med sin far, Otto Hænning.

Selvom den i dag er hendes mest kendte sang, så var hun oprindeligt ikke interesseret i at synge den.

Der var dog én ting, der fik hende overtalt, fortæller hun i et stort interview med Politiken.

Måtte overtales til at medvirke på hit

Man må sige, at Gitte Hænning er en af de danske kunstnere, som har formået at få opbygget en imponerende karriere uden for landets grænser.

Til daglig bor musikeren i Berlin, og hun er i skrivende stund i gang med en stor turné i Tyskland, hvor hun er højt elsket for sin musik.

Det hele begyndte dog herhjemme i Danmark for mange år siden.

Gitte Hænning var som bekendt blot otte år gammel, da hun fik sit største hit. Det var selvfølgelig “Giftes med farmand”, som hun indspillede med sin far.

Sidenhen har hun udgivet andre store hits såsom “Ta’ Med Ud og Fisk”, og “Jeg snakker med mig selv”.

Det største vil nok altid være “Giftes med farmand”, men dengang var det ikke ligefrem en sang, som Gitte jublede over at skulle synge.

Til Politiken fortæller Gitte Hænning, at hun blev valgt, fordi hendes søster var for gammel, men at hun egentlig ikke var interesseret i sangen.

Det lykkedes dog at få hende overtalt.

“Min søster var 12 år og derfor for stor, da der manglede et barn til duetten ’Giftes med farmand’. Jeg var otte år og absolut ikke interesseret, men jeg måtte få en cykel, hvis nummeret blev en succes. Det blev skelsættende, men jeg hører ikke til dem, der havde det skrækkeligt med at være barnestjerne.”

Selvom mange børn godt kan drømme om at blive stjerne, så var det i starten ikke noget, som Gitte gad.

Hun fortæller, at hun protesterede, når hun blev hentet ind for at få renset negle, inden hun skulle optræde, og at hun i starten blev drillet i skolen og kom grædende hjem.

Hendes tidlige oplevelse med berømmelsen var dog ikke noget, der skræmte hende væk, og Gittes far lærte hende at være ligeglad med andres meninger.

Blev en stor stjerne i Tyskland

Med årene medvirkede Gitte Hænning også i Dansk Melodi Grand Prix. Det gjorde hun i 1962 og 1963.

I 1962 blev hun dog diskvalificeret. Det skete, fordi komponisten af hendes sang “Jeg snakker med mig selv” havde brudt reglen om anonymitet.

Hendes største Grand Prix-succes kom dog i 1973, da hun deltog i det tyske Melodi Grand Prix. Her vandt hun med sangen “Junger Tag”, og repræsenterede efterfølgende landet ved Eurovision Song Contest.

Efterfølgende er det blevet til en flot karriere i netop Tyskland, hvor hun har udgivet flere hits som “Ik will een Cowboy als Man”, og “Freu’ dich bloß nicht zu früh.”

Til Politiken udtaler Gitte Hænning, at hun resten af sit liv bare skal have det vanvittigt godt, og så skal det være fyldt med rock’n’roll.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Reimer Bos datter skal have pacemaker: Faldt om på vej til arbejde
Reimer Bo Christiansen med datteren Astrid. Foto: Bo Nymann/Photographer Bo Nymann/Ritzau Scanpix
KENDTE

Reimer Bos datter skal have pacemaker: Faldt om på vej til arbejde

Pernille Louise Rahbek fortæller, at hendes 19-årige datter, som hun fik med Reimer Bo Christiansen, skal have en pacemaker.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Det har været “hendes livs vildeste rutschebanetur.”

Sådan skriver Pernille Louise Rahbek om datterens seneste uger, der har budt på en indlæggelse på afdelingen for hjertetransplantation, i et opslag på Facebook.

I opslaget skriver Pernille, at hendes 19-årige datter – som hun fik med ekspartneren Reimar Bo Christiansen – besvimede på vej på arbejde.

“Heldigvis insisterede hendes fantastiske arbejdsplads på, at hun skulle tage til lægen, da de hørte om det, der skete. Og herfra gik det hurtigt.”

Pernille skriver, at datteren Astrid gennem hele forløbet havde risiko for hjertestop, og at man nu har konkluderet, at hun har brug for en pacemaker.

Sætter gang i noget eksistentielt

Den bekymrede mor skriver efterfølgende, at hun er taknemmelig for hjælpen, men at det har været et barskt forløb, der har sat gang i tankerne.

“Det kan godt være, at lægerne er blevet vanvittigt dygtige. Og det er jeg dybt taknemmelig for. Men det ændrer ikke ved, hvordan det opleves mentalt at være så barskt et forløb igennem. At være indlagt på afdelingen for hjertetransplantation sætter noget i gang rent eksistentielt.”

Afslutningsvis skriver Louise, at hun takker for dem, der har udvist kærlighed den seneste tid, og så sender hun også en tak til både Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet.

Du kan se hele Louises opslag herunder

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Verdensstjerne elsker Danmark: ”Jeg føler mig halvdansk!”
Rick Astley, da han optrådte i Tivoli i 2023. Foto: Peter Troest.
KENDTE

Verdensstjerne elsker Danmark: ”Jeg føler mig halvdansk!”

Snart kan man opleve Rick Astley, når han gæster Tivoli. I den forbindelse er han ikke bleg for at sætte ord på sin kærlighed til Danmark.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Gennem årene har Rick Astley udviklet et ganske særligt forhold til Danmark.

Især København er musikeren begejstret for. Sidste gang verdensstjernen gav koncert her, der blev det en anmelderrost oplevelse i Tivoli.

Hvis du var så uheldig at gå glip showet dengang, så får du nu en glimrende mulighed.

Rick Astley – der tidligere i år kunne fejre sin 60-års fødselsdag – vender nemlig meget snart tilbage til netop Tivoli.

Det sker d. 3. juli, hvor publikum kan se frem til en aften med masser af hits såsom “Never Gonna Give You Up” og “Together Forever”.

Det er dog ikke kun de musiske oplevelser, der gør, at Rick Astley er særligt tilknyttet Danmark. 80-er legenden er nemlig gift med danske Lene Bausager, som han også har en datter med.

Derfor er der ekstra stor grund til, at musikeren holder af Danmark. Ja, faktisk føler han sig selv halvdansk. Det udtaler han til Tivoli, oplyser de i en pressemeddelelse.

“Det er altid noget særligt”

“Jeg glæder mig helt vildt til at spille i Tivoli. Det er et af de mest magiske steder, jeg nogensinde har optrådt. Det er altid noget særligt for mig at spille i Danmark, for indeni føler jeg mig halvdansk. Jeg håber, det bliver en smuk sommeraften fyldt med gode minder og masser af glæde.”

På verdensplan har Rick Astley solgt mere end 40 millioner albums, og han har vundet flere priser, herunder en Brit Award for bedste britiske mandlige soloartist i 1988.

I 2016 – mere end 20 år efter hans sidste studiealbum – udgav Astley sit ottende studiealbum “50” til positive anmeldelser og en Top 10-placering på UK Albums Chart. I april 2026 udkom han med sin seneste single “Raindrops”.

Rick Astley går på scenen klokken 22, men allerede tidligere på dagen er det muligt at opleve en anden legende. Klokken 19 indtager danske Anne Linnet nemlig scenen.

Når entréen til Tivoli er betalt, er der fri adgang til koncerterne.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Lone Hertz mistede sin søn: Har taget svær beslutning
Lone Hertz. Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
KENDTE

Lone Hertz mistede sin søn: Har taget svær beslutning

Lone Hertz fortæller om den svære beslutning, hun har taget, som har gjort, at hun er nødt til at genleve sorgen efter tabet af sønnen Tomas

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

– Opdateret

I 2024 oplevede Lone Hertz det, som ingen forældre fortjener at gå igennem. Hun mistede et barn.

Efterfølgende har skuespilleren taget en beslutning, der har medført, at hun har måttet gennemleve sorgen igen, og det har været forfærdeligt.

Det fortæller hun i et interview med Se og Hør

Blev svigtet af systemet

Lone Hertz har i mange år talt højt om sønnen Tomas Strøbye, som hun havde med skuespilleren Axel Strøbye.

Det skyldes, at Tomas som barn blev hjerneskadet efter at have modtaget en kighostevaccine. Ifølge Lone blev det til et liv med dårlig behandling.

Tidligere har skuespilleren blandt andet udtalt, hvordan man fra samfundets side blot valgte at stemple ham som åndssvag på grund af skaden.

Derfor blev hun som mor hans talerør, og hun har i mange årtier ageret fortaler for handicappedes rettigheder og for at få ændret synet på mennesker med handicap.

Selv har Lone Hertz i mange år boet i Charlottenlund, men til Se og Hør fortæller hun, hvordan man også valgte at sende Tomas langt væk fra hende, da han stadig var i live.

“Jeg troede, han skulle have et botilbud i København. Nej, nej, man placerede ham i Næstved i 17 år. Han havde ikke nogen at tale med.”

Har været et smertehelvede

I 2024 skete så det værste, der kunne ske, da Lone Hertz fik at vide, at Tomas havde været ude for en faldulykke på sit badeværelse.

Han blev efterfølgende indlagt, men afgik ved døden grundet sine skader. Han blev 58 år gammel.

Efter hans dødsfald tog Lone Hertz beslutningen om at skrive en bog om sorgen, og til Se og Hør fortæller Lone, at det har været et smertehelvede og forfærdeligt at gå igennem.

Faktisk har det været så sorgfuldt, at hun mest af alt glæder sig til, at bogen er færdig.

Til Se og Hør fortæller Lone, at bogen også kommer til at indeholde flere af Tomas’ egne tekster, men at den også bliver et oprør med det system, der svigtede ham.

Ifølge skuespilleren står bogen til at udkomme i sensommeren. Hun ønsker ikke at afsløre titlen endnu.

NYHEDER Lone Hertz og datter deler den samme sorg

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Anne Hjernøe: Denne sætning skal du ikke sige til en person i sorg
Anne Hjernøe. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
KENDTE

Anne Hjernøe: Denne sætning skal du ikke sige til en person i sorg

Anne Hjernøe har selv sagt det til andre i sorg, men det var først, da hun selv mistede, at hun forstod, hvor misforstået sætningen var.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Det var i efteråret 2024, at der blev vendt op og ned på Anne Hjernøes verden, da hun mistede sin mand, Jens Volmer Jepsen. Jens blev 67 år gammel.

Siden da har tv-værten ærligt stået frem og talt om den dybe sorg, der efterfølgende har fyldt hende.

Efter at have mistet har Anne Hjernøe fået en indsigt i sorg, og hvordan andre kan være bange for at tale om den, og det ønsker hun nu at sætte mere fokus på.

Det skriver TV 2.

Sagde det selv til andre

Du kender det måske selv. En ven, kollega, eller måske et familiemedlem står i sit livs krise, men hvordan skal du som pårørende reagere.

Man er nemlig så bange for at gøre den anden person mere ked af det. Derfor kan man have svært ved at finde ud af, hvad der er det rigtige at sige eller gøre.

Det er netop derfor, at der med sorg opstår en form for berøringsangst.

Ofte vil man dog bare gerne have, at personen skal vide, at man er tilgængelig, men her kan man komme til at begå en fejl – også selvom det er i den bedste mening.

En klassisk sætning, som man tyer til er nemlig: “Du må sige til, hvis jeg kan gøre noget?”

Anne har selv sagt sætningen til andre, men det var først, da hun mistede sin egen mand, at hun fandt hun af, hvor misforstået det faktisk var.

For når man er i sorg, så forsvinder overskuddet til selv de mest basale opgaver. I stedet opfordrer Anne de pårørende til at være proaktive og bare gøre noget.

“Så det der med at sige, at jeg kan komme med lasagne, jeg kan komme med en bog, jeg kan komme og passe dine børn, jeg kan gøre din lejlighed rent. Det der med bare at gøre noget i stedet for at sige den forfærdelige sætning, skriver TV 2.

Overvind berøringsangsten

Anne har været i “Go’ aften Live” for at tale om emnet, og her lyder det fra tv-værten, at man skal forsøge at overvinde berøringsangsten.

Derfor har hun også skrevet bogen “Hvis jeg kan gøre noget”. Den handler om sorg, og hvordan de nærmeste reagerer på ens sorg.

Det Nationale Sorgcenter har oprettet en “Sorg guide”, som samler otte gode råd til venner og pårørende til en, der har mistet. Dem kan du læse herunder.

8 gode råd til venner og pårørende til en der har mistet

1. Vær der, vis din omsorg

Det er rart at fysisk sammen med sine venner, når man har mistet. Det kan være forskelligt om din ven/kæreste/familiemedlem har brug for at snakke, bare være sammen, gå en tur eller noget helt fjerde.

2. Lad aldrig som ingenting

Spørg hellere direkte end ikke at spørge. Spørg altid.

3. Du skal ikke være bange for at gøre din ven ked af det

Du kan ikke gøre det værre, det værste er sket. Hvis din ven begynder at græde, er det blot en helt almindelig reaktion på sorgen. Forsøg at være i det. Du skal og kan ikke fikse sorgen, men du kan være den bedste støtte ved at være der.Understreg, at det er helt i orden, hvis din ven siger fra, når din ven ikke har overskud til at tale om det – spørg igen på et andet tidspunkt.

4. Når din ven har lyst til at tale om sorgen, så spørg ind til detaljer

Spørg gerne ind til detaljer, så din ven føler, at du aktivt lytter. Du hjælper din ven med at sætte flere ord på sorgen.

5. Vis, at du tænker på din ven ved at gøre noget

Når din ven er i sorg, kan det være en stor hjælp, hvis du tilbyder konkrete ting og giver valgmuligheder. Det kan være svært for din ven at vide sige, hvad du skal gøre. Så ring eller skriv og gør det, som du siger:

  • ”Vi skal ses i dag, hvad har du mest lyst til; En tur i byen, at snakke eller bare gå en tur?”
  • ”Skal jeg lave aftensmad til dig i dag?”
  • ”Skal jeg komme og svinge støvsugeren senere i dag?”
  • ”Skal jeg ikke lige handle ind til dig på vejen hjem fra job/studiet?”
  • ”Jeg kommer til en kop kaffe i dag”
  • ”Jeg henter dig i morgen på vejen til studiet/jobbet, vi ses”

6. Du behøver ikke at kunne forstå det din ven går igennem

Som ven kan du nødvendigvis ikke sætte dig i den vens sted, hvis du ikke selv har prøvet at miste. Din ven forventer ikke af dig, at du skal kunne fikse problemer, gøre sorgen mindre eller gøre din ven glad igen. Sammenlign ikke din vens sorg med andres, der findes mange mulige reaktioner i sorgen.

7. Glad den ene aften – ked af det den næste

Din ven kan sagtens være glad denne ene aften og meget ked af det den næste. Din ven kan tage pause fra sorgen, men ikke altid. Det kan altid ramme en person – også mange år efter, i forskellige situationer, som minder dem om, at de har mistet.

8. Forvent ikke at sorgen forsvinder og vær der på lang sigt

Sorg er ikke noget, der forsvinder efter et par uger, måneder eller år. Det er naturligt, at det italesættes mindre, men spørg gerne også år efter dødsfaldet. Du hjælper med at holde minderne i live sammen med din ven.

Anne Hjernøe og datteren Camille NYHEDER Anne Hjernøe om sorgen: "Har haft det fuldstændig forfærdeligt"

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Dårlige tænder som voksen? Her har du måske svaret
En ny analyse giver svar på, hvad der kan påvirke tændernes helbred
SUNDHED

Dårlige tænder som voksen? Her har du måske svaret

Adgang til kommunal skoletandpleje og fluorid i drikkevandet under opvæksten hænger sammen med bedre tænder som ældre, viser en ny analyse.

Skalér

Er du en af dem, der gennem dit voksenliv har været plaget af huller i tænderne? Så kan det meget vel være, at svaret kommer her.

Børn, der voksede op med kommunal skoletandpleje, har nemlig lavere risiko for dårlige tænder som ældre end dem, der ikke havde adgang til ordningen.

Det samme gælder personer, der er vokset op i områder med et højt fluoridindhold i drikkevandet.

Det viser en ny analyse fra Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – i samarbejde med analysevirksomheden i2minds.

Blandt de nuværende 70-årige er risikoen for dårlig tandstatus omkring 30 procent højere for personer, der ikke havde adgang til kommunal skoletandpleje som børn.

Rapportens hovedforfatter, Jakob Kjellberg, der er professor i sundhedsøkonomi ved Vive, hæfter sig især ved den langvarige effekt.

“Som sundhedsøkonomer undersøger vi rigtig mange indsatser gennem tiden, hvor vi ikke altid kan dokumentere en klar effekt,” siger Jakob Kjellberg.

“At effekten af skoletandplejen her står så lysende klart efter så mange årtier, er meget usædvanligt.”

Overrasker ikke forening

Skoletandplejens betydning overrasker ikke Tandlægeforeningens næstformand, Anni Rønman.

Hun kalder indførelsen af skoletandplejen en af de største sundhedssucceser i danmarkshistorien.

“Der er blevet forebygget så meget både tandsygdom og sygdom i resten af kroppen,” lyder det i en skriftlig kommentar.

Analysen peger også på, at drikkevandet under opvæksten har betydning.

Ældre, der er vokset op i områder med mindst 0,3 milligram fluorid per liter drikkevand, har 30-50 procent lavere risiko for dårlig tandstatus.

Resultaterne kommer, samtidig med at regeringen har en ambition om at fjerne egenbetalingen for tandlægebesøg senest om ti år.

Men hvis tandplejen bliver gratis, vil efterspørgslen stige. Følger antallet af tandlæger ikke med, kan ressourcerne blive skævt fordelt, advarer Jakob Kjellberg:

“Der er en risiko for, at tandlægerne samler sig i de store byer, hvor der er flest raske borgere, mens de mest trængende i yderområderne lades i stikken.”

Ifølge Tandlægeforeningen har flere kommuner allerede svært ved at rekruttere tandlæger til den kommunale tandpleje.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Særlig detalje afsløret ved prinsesse Isabellas dimission
Fredag var det prinsesse Isabellas tur til at køre i studentervogn. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
KONGELIGE

Særlig detalje afsløret ved prinsesse Isabellas dimission

Fredag var der dimission for prinsesse Isabella, og SeniorNews kan fortælle, at den glædelige dag bød på flere overraskelser.

Skalér
Mikkel PasztorJournalist

Det har i særdeleshed været en glædens uge i det danske kongehus.

Tirsdag d. 23. juni kunne prinsesse Isabella lade sig fejre, da hun blev student. I den anledning lød det fra den danske prinsesse, at hun nu skulle ud og give den gas.

Det må man så sige, at hun fredag fik glimrende mulighed for. Her stod den nemlig på dimission, hvor det blev Isabellas tur til at hoppe på den traditionelle vogntur.

SeniorNews var selvfølgelig til stede på Øregaard Gymnasium, og herunder kan du se flere billeder fra den glædelige dag, der også bød på flere overraskelse.

Artiklen fortsætter under billedet…

Prinsesse Isabellas vogn
Det var denne vogn, som prinsesse Isabella kørte i. Foto Mikkel Pasztor

Traditionen tro var prinsessens vogn selvfølgelig udsmykket med forskellige bannere. De bærer ofte præg af, at studenterne er lidt skoletrætte.

Det kommer gerne til udtryk i form af humoristiske rim, og det gjorde sig så sandelig også gældende her.

“Fuck vektorfunktioner, Giddens og empiri, vi klarede gym med CHATGPT og røvslikkeri,” lød teksten på det ene banner.

Bød på flere overraskelser

Som nævnt bød dagen på flere overraskelser, og den første kom allerede, før studenterne meldte deres ankomst i vognene.

Midt i mængden dukkede TV 2-profilen Jesper Steinmetz nemlig op, og han havde taget sine forældre med.

Korrespondenten fortalte til den fremmødte presse, at han var der for at fejre sin niece Emmeline Steinmetz, der også var blevet student.

Artiklen fortsætter under billedet…

Jesper Steinmetz
Jesper Steinmetz var afslappet i tøjet og havde forældrene under armen i det gode vejr. Foto: Mikkel Pasztor

Frederik og Mary var der også

Det med at være der for familien, når livets glædelige stunder skal fejres, det gør sig selvfølgelig også gældende for den kongelige familie.

Derfor var både kong Frederik, dronning Mary samt kronprins Christian og prins Vincent mødt op for at dele det store øjeblik med Isabella.

Nedenfor ses kong Frederik ude til venstre.

Artiklen fortsætter under billedet…

Kong Frederik ved studentervogn
Farmand kong Frederik i det lyse jakkesæt inspicerede studentervognen med et stort smil. Foto: Mikkel Pasztor

En kort fornøjelse i vognen

Efter noget tid blev det så endelig prinsesse Isabellas tur til at indtage vognen, men det endte faktisk med at blive en kort fornøjelse.

Kort tid efter prinsessen havde sat sig og vinket til folk, måtte hun nemlig forlade vognen igen.

Der var dog en ganske særlig grund til, at prinsessen måtte stige ud af vognen igen. Ja, faktisk en ganske glædelig årsag.

Artiklen fortsætter under billedet…

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella på vej ud af studentervognen igen. Foto: Mikkel Pasztor

Afslørerede særlig detajle

Da Isabella tidligere på ugen blev student, blev det holdt hemmeligt, hvilken afsluttende karakter hun endte med at få skrevet i sin hue.

Det blev dog afsløret fredag. Det er nemlig tradition, at de studenter, der har fået topkarakter, de skal løbe efter vognen til det første stop.

De uskrevne regler gælder også for de kongelige, og derfor måtte prinsesse Isabella ud på en længere løbetur. Det kan du se herunder.

Prinsesse Isabella
Med en fløjte i munden var prinsesse Isabella i højt humør, da hun skulle løbe med sine kammerater. Foto: Mikkel Pasztor
Prinsesse Isabella
Som “straf” for de gode karakterer sørgede klassekammeraterne for, at det blev en våd fornøjelse for prinsesse Isabella og de andre 12-tals-elever. Foto: Mikkel Pasztor

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.