TV 2-deltager anmelder Pia Kjærsgaard for vold

En TV 2-deltager siger, at hun har anmeldt tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard for vold efter tv-optagelse.

Pia Kjærsgaard

Pia Kjærsgaard afviser at have gjort noget forkert under optagelserne af den nye sæson af "Højskolen" på trods af, at influenceren Afrah al-Abouri har anmeldt hende for vold. - Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Andet afsnit af den igangværende sæson af TV 2-programmet “Højskolen” kan ende med at få et retsligt efterspil.

Det fremgår af Berlingske, der har talt med den muslimske influencer Afrah al-Jabouri, som medvirker i programmet.

Al-Jabouri siger, at hun fire gange blev skubbet af Dansk Folkepartis tidligere formand Pia Kjærsgaard under optagelserne til programmet, og at “vold i Danmark er uacceptabelt og ulovligt”.

Derfor har hun anmeldt Kjærsgaard til politiet og afgivet forklaring i sidste uge.

“Jeg har vidner”

Afrah al-Jabouri, der har mere end 67.000 følgere på TikTok, hævder at have beviser på, at hun er blevet skubbet.

“Jeg har jo ikke stået og optaget mig selv blive skubbet, men jeg har vidner.”

“Politiet kommer til at tale med både selskabet og Pia Kjærsgaard, og der har de jo pligt til at fortælle sandheden,” siger Afrah al-Jabouri til Berlingske.

Pia Kjærsgaard afviser anklagerne, men vil ikke interviewes af Berlingske.

Nicolai Würtz fra BBC Studios Nordic Productions, der er programchef for “Højskolen”, siger til Berlingske, at hverken han eller selskabets ansatte kan genkende påstanden om, at Pia Kjærsgaard skulle have gjort noget, der kræver politiets indblanding.

Venstres udlændingeordfører, Morten Dahlin, skriver på X, at han som deltager i programmet også var til stede ved det morgenmadsbord, hvor tre af de fire skub skulle være givet ifølge Afrah al-Jabouri.

“Det billede kan jeg på ingen måde genkende. Dårlig stemning? Ja. Vold? Nej!” skriver han.

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 9. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 9. oktober 2026 kl. 8:46

Se, hvad vi ellers skriver om: