Nu kan du vinde den nye bog om 112-årige Kirsten Schwalbe

D. 8. oktober udkommer bogen "Vi skal have noget at grine af" om den 112-årige Kirsten Schwalbe. Nu kan du vinde et eksemplar.

Kirsten Schwalbe

Foto: Morten Stricker/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix/Forlaget Gyldendal

2026 har været et særdeles begivenhedsrigt år for Kirsten Schwalbe.

Tilbage i marts fyldte hun imponerende 112 år, og for ikke så længe siden kom hun på listen over de ældste nulevende personer i hele Europa.

Hendes høje alder har dog bestemt ikke fået hende til at sætte farten ned – nærmere tværtimod.

Først kom det frem, at hun ville få sit eget tv-program, og forleden overraskede hun igen, da en ny bog om hendes liv blev annonceret.

Bogen, der har fået titlen “Vi skal have noget at grine af – i godt selskab med Kirsten, Danmarks ældste”, tegner da også et portræt af en kvinde, der har levet mere end et århundrede, men stadig møder verden med nysgerrighed, humor og appetit på livet.

“Hvad får et menneske til at holde fast i livsglæden, når årene går?”

Meget er sket i vores verden i løbet af de sidste 112 år, men bogen er ikke bare endnu en beskrivelse af forandringerne. I stedet giver den et sjældent indblik, der kommer direkte fra én, der rent faktisk var der til selv at opleve det.

“Kirsten Anna Schwalbe har oplevet to verdenskrige, samfunds-omvæltninger, teknologiske kvantespring og enorme forandringer i danskernes hverdag. Hun har kendt kærlighed, sorg, tab og glæde. Men frem for alt har hun bevaret evnen til at glæde sig til i morgen.”

Bogen er resultatet af fire års tæt venskab mellem journalisten Frederik Helms, tv-fotografen Line Morell Holm og Kirsten selv, der begyndte med et enkelt tv-besøg, men som hurtigt udviklede sig.

“I ‘Vi skal have noget at grine af’ fortæller Line Morell og Frederik Helms ikke blot historien om et ekstraordinært langt liv. Det er også fortællingen om, hvad der får et menneske til at holde fast i livsglæden, når årene går. Og måske gemmer Kirstens historie på nogle af de svar, som mange af os leder efter: Hvordan bevarer man lysten til livet? Hvordan holder man fast i fællesskabet? Og hvad betyder mest, når man ser tilbage på mere end 112 år?”

Artiklen fortsætter under billedet…

Kirsten Schwalbe
Forsiden på bogen “Vi skal have noget at grine af”. Foto: Forlaget Gyldendal

Vind bogen

I forbindelse med publiceringen af bogen d. 8. oktober har vi hos SeniorNews indgået et samarbejde med Forlaget Gyldendal.

Derfor får du nu mulighed for at vinde bogen, når vi trækker lod om to eksemplarer. Vi trækker vinderne 21. oktober. Bogens vejledende pris er 249,95 kr.

Kirsten Schwalbe – Vi skal have noget at grine af

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
Navn(Påkrævet)
Ja tak(Påkrævet)
This field is hidden when viewing the form

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 7. oktober 2026
Artiklen er sidst opdateret 7. oktober 2026 kl. 10:43

Se, hvad vi ellers skriver om: