Billederne afslører det: Her er prinsesse Isabellas militærnavn
I weekenden var der besøgsdag ved Gardehusarregimentet, og her var kongefamilien forbi for at besøge prinsesse Isabella.
I slutningen af sommeren ventede der sig en stor omvæltning for prinsesse Isabella.
Efter at have afsluttet sine studier og fået huen på, så var det tid til næste skridt på livets store landevej.
Som de fleste allerede ved, så betød det for prinsesse Isabella, at studenterhuen blev udskiftet med en baret.
Prinsessen skulle nemlig i gang med at aftjene sin værnepligt, og ligesom sin storebror, kronprins Christian, blev det på Gardehusarkasernen i Slagelse.
Endnu mere specielt er det for Isabella, da man fra 2026 valgte at forlænge værnepligten i Danmark fra fire måneder til 11 måneder.
Dermed er prinsesse Isabella blandt de første i landet til at aftjene 11 måneders værnepligt.
I weekenden var kasernen i fokus, for her var det Gardehusarregimentets besøgsdag, hvor de værnepligtige om søndagen kunne invitere deres familier på besøg.
Det gjaldt selvfølgelig også kongefamilien. Derfor havde både kong Frederik og dronning Mary samt kronprins Christian, prins Vincent og prinsesse Josephine taget en tur vestpå.
Den særlige dag er selvfølgelig blevet foreviget med en masse billeder, som kongehuset efterfølgende har valgt at dele.
Har fået ganske særligt navn
Udover skønne billeder af prinsessen, der får kindkys af far og bliver omfavnet af storebror, så er der også et andet billede, der fanger opmærksomheden.
På et af billederne står dronning Mary med armen rundt om prinsessen. Her kommer hendes navnemærke på uniformen til syne, hvilket afslører, hvad hun hedder i militæret.
Prinsesse Isabella har således fået navnet “Fredensborg”, og det er der en ganske god grund til.
Det er tradition for Gardehusarregimentet, at man får et navn efter den by, man kommer fra. Eksempelvis så man med kronprins Christian, at han fik navnet “Trekroner” efter Trekroner Fort, der ligger tæt på Amalienborg.
Med det in mente giver det også god mening, at Isabella har fået navnet Fredensborg, da familien i løbet af året tilbringer mange måneder på Fredensborg Slot.
Du kan se alle de fine billeder herunder.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 14. september 2026
Artiklen er sidst opdateret 14. september 2026 kl. 12:35