6 symptomer på demens, der kan dukke op flere år før en diagnose

De fleste ved allerede, at vanskeligheder med hukommelsen og det at tænke, er nogle af de mest almindelige symptomer, der er forbundet med demens.

Hvad mange nok ikke ved, er, at ikkekognitive symptomer også viser sig, og det kan de faktisk gøre helt op til årtier inden, man modtager en diagnose.

Det skriver The Washington Post.

Mediet nævner blandt andet, hvordan Alzheimers udvikler sig gennem tre hovedstadier. Det første kan starte 15 til 20 år før, der er nogen åbenlyse forandringer i personens kognition.

De tager udgangspunkt Alzheimers, da netop denne type udgør mellem 60 til 80 procent af tilfældene med demens.

I den første fase begynder hjernen at krympe, ligesom der også begynder at ophobes fejlfoldede proteiner, hvilket er kendetegnet ved Alzheimers.

Herefter kommer den milde kognitive svækkelse, hvor der vil være mærkbare udfordringer med hukommelsen og andre kognitive funktioner.

Det andet stadie kaldes “demensstadiet”, hvor flere af de kognitive funktioner bliver svækket, og personen vil opleve større udfordringer med at klare sig selvstændigt i hverdagen.

Depression og Angst

Det er kendt, at depression er en risikofaktor for at udvikle demens. Washington Post henviser her til en undersøgelse af 1,4 millioner danskere fra 2023.

Den viste, at risikoen for demens var 2,4 gange højere hos dem, der var blevet diagnosticeret med depression.

I forlængelse nævner de, at særligt depression, der opstår senere i livet – ved omkring 55-60-års-alderen – kan være et advarselstegn.

Ifølge Timothy Chang, der er lektor i neurologi ved UCLA, så mistænkes det, at ændringer i hjernen påvirker den mentale sundhed, og dermed er ændringer i den mentale sundhed “et signal om potentielle tidlige ændringer i hjernefunktionen.”

Øget apati, irritabilitet eller uro

Øret irritabilitet eller uro ses som et almindeligt symptom, der kan vise sig, før svækkelsen af kognitive funktioner kan ses.

Ifølge Adam Turnbull, som er lektor i psykiatri og adfærdsvidenskab ved Stanford University, har mellem 50-60 % af dem, der har biologiske markører for Alzheimers, mindst ét neuropsykiatrisk symptom.

“Hvis du bare føler, at du er sur og gnaven hele tiden, og du vrisser ad folk, og dine relationer til andre synes at være præget af konstante skænderier og en negativ stemning, så søg hjælp til din psykiske sundhed,” hos en speciallæge i geriatri.

Søvnproblemer

En analyse 39 undersøgelser fra 2025 viste også, at problemer med søvnen er forbundet med øget risiko for at udvikle demens.

Washington Post nævner her søvnapnø, overdreven søvnighed om dagen, rastløse ben, forstyrrelser i ens døgnrytme, nedsat nattesøvn og søvnløshed.

Det skyldes, at god søvn ses som værende beskyttende for mennesket. Dermed kan dårlig søvn være en indikator for, at noget ikke er, som det bør være.

En af undersøgelserne viste, hvordan mindre nattesøvn eller mere søvn om dagen var forbundet med ophobning af amyloid-beta i hjernen, hvilket er et kendetegn ved Alzheimers.

Omvendt var hver ekstra times søvn om natten med til at reducere niveauet. Ifølge eksperten peger forskning på, at søvn altså hjælper med at rense for affaldsstoffer.

Han understreger dog, at man ikke skal bekymre sig for at tage en lur om eftermiddagen, men hvis man sover meget om dagen, og det er med til at ødelægge ens nattesøvn, så kan det være en grund til bekymring.

Tab af lugtesansen

Ifølge eksperten hænger vores lugtesansen sammen med vores mentale sundhed, og tabet er ofte en af de første tegn på sygdomme som Alzheimers eller Parkinsons.

Hele 85 % af personer med Alzheimers i et tidligt stadie har problemer med lugtesansen.

Washington Post skriver, at lige netop denne sans har en helt unik forbindelse til hjernen, da informationerne fra lugte sendes mere direkte til hjernebarken.

En langsommere gang

Også ens måde at bevæge sig på kan være med til at forudsige kognitiv svækkelse.

Mediet nævner, at hvor man tidligere anså det at gå langsommere, tage kortere eller bredere skridt for at være en naturlig del af det at blive ældre, så viser forskning i dag noget andet.

Ifølge en undersøgelse fra 2024 kan ændringer ses op til et helt årti inden ens kognition bliver svækket.

Håndgrebsstyrken

Det er svært at tro, men faktisk kan styrken på dit greb fortælle meget om din sundhed.

Ifølge Washington Post viste en nylig undersøgelse, hvordan svækkelsen heri var forbundet med en stigning i demens.

Håndgrebsstyrken var ligeledes også forbundet med dårligere resultater, når det kom til løsningen af problemer og hukommelsesopgaver.

Faktisk skriver mediet, at styrken på ens greb kan være en bedre indikator for ens forventede levetid end blodtrykket.

Hvornår skal du reagere?

Adam Turnbull udtaler, at det er vigtigt, at man ikke går i panik og straks antager, at det er demens, hvis man har nogle af de ovenstående symptomer.

Timothy Chang påpeger, at det er godt at få en lægelig vurdering, hvis man føler sig bekymret for sin hukommelse forbundet med symptomerne.

Der er nemlig flere undersøgelser, der kan være med til at påvise biomarkører for Alzheimers end tidligere.

“Jeg synes, det er en god idé at få foretaget en vurdering og få en læge til at give feedback om, hvorvidt det er bekymrende eller ej.”

Hvad kan du gøre?

Selvom genetik spiller en rolle, når det kommer til demens, så er ens livsstil også forbundet med risikoen.

Nationalt Videncenter for Demens giver således følgende fem gåde råd til at mindske risikoen.

1. Hold hjernen aktiv
2. Vær social
3. Dyrk motion
4. Spis sundt, drik alkohol med måde og drop tobakken helt
5. Kontrollér dit blodsukker, kolesteroltal og blodtryk

Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.

Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.

Først publiceret: 12. august 2026
Artiklen er sidst opdateret 12. august 2026 kl. 10:08