“Sommerdahl”-stjerne deler lykkelig nyhed
"Sommerdahl"-darlingen glæder sig forståeligt nok til, at kalenderen skriver november.
Han er med i en af landets mest populære tv-serier i nyere tid.
Det er dog noget helt andet, som får “Sommerdahl”-stjernen Mathias Käki Jørgensen til at smile.
På hjemmefronten er der nemlig store forandringer på vej, når to senere i år bliver til tre.
Det fortæller skuespilleren til Se og Hør.
Skal være far
Der er meget at glæde sig over, hvis man hedder Mathias Käki Jørgensen.
Den unge skuespiller har siden begyndelsen medvirket i “Sommerdahl”, der for længst har overgået alles forventninger.
Kollegaen Peter Mygind har tidligere fortalt, at serien bliver sendt i over 100 lande, og tidligere i år kunne castet glæde sig over, at serien også får en sæson 8.
Det er dog forståeligt, hvis der også er noget andet, der fylder i hovedet hos Mathias Käki Jørgensen.
I serien spiller han far til Svend, men i år kommer han også til at prøve kræfter med den rigtige vare.
Til november skal “Sommerdahl”-stjernen nemlig være far.
“Jeg kan bekræfte, at vi skal være forældre til en lille dreng til i slut november,” udtaler han til Se og Hør og tilføjer, at parret glæder sig.
Mathias har siden 2024 dannet par med Line Hvid. Han har tidligere været i et forhold med “Vild med dans”-stjernen Mille Funk.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 10. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret 10. juli 2026 kl. 9:09