Nyt i sagen om Dennis Knudsen: Har taget overraskende drejning
For nylig blev Dennis Knudsen politianmeldt for bedrageri og privatlivskrænkelse. Nu har sagen taget en ny drejning.
Manges øjne er denne sommer rettet mod Dennis Knudsen, der for nogle uger siden endte i et enormt stormvejr.
Kendisfrisøren blev haglet ned af kritik fra tidligere kunder, der mente, at de simpelthen var blevet snydt af ham.
Det hele kulminerede så, da fire af kvinderne valgte at gå skridtet videre og politianmelde ham for bedrageri og senere hen privatlivskrænkelse.
Nu har sagen så taget en ny vild drejning, skriver Ekstra Bladet.
Følte sig snydt
Dennis Knudsen og nedture i medierne er desværre ikke et nyt koncept.
Den 63-årige kendis har op til flere gange havnet i problemer, men alligevel trak det overskrifter, da flere kunder valgte at stå frem med alvorlig kritik.
Det drejede sig om Knudsens seneste forretningseventyr, hvor kvinderne mente, at Dennis ikke leverede, hvad der blev lovet og anklagede ham for snyd.
Herefter kom den overraskende melding fra hovedpersonen selv, at også han følte sig snydt af sine egne samarbejdspartnere, der befandt sig i Thailand langt væk fra situationen.
Dennis Knudsen opfordrede derfor kunderne til at politianmelde sagen, og det var lige netop, hvad flere af kvinderne gjorde.
Noget af kritikken fik dog Dennis Knudsen til at dele før- og efterbilleder af kvinderne, og det var uden samtykke. Derfor kom det efterfølgende frem, at kvinderne også havde politianmeldt frisøren for privatlivskrænkelse.
Nu har sagen så taget endnu en drejning,
Har indgået et forlig
Ifølge Ekstra Bladet har de fire kvinder indgået et forlig med Dennis Knudsen.
Det fortæller Susi Ploug Søgaard til avisen.
“Jeg er nået til et punkt, hvor jeg ikke orker mere og har brug for, at det får en ende. Jeg begyndte at få ondt i tænderne, men tandlægen sagde, der ikke var noget i vejen, og jeg har også døjet med hovedpine uden grund. Jeg lå vågen de seneste nætter og tænkte, at nu måtte det afvikles.”
Susi skrev så til Dennis, der også syntes, det ville være en god idé at finde en løsning.
Ifølge Susi har hun fået sine penge tilbage, og så har Dennis også givet hende en undskyldning for at dele hendes billeder på hans profil.
Hun tilføjer, at de tre andre kvinder også har indgået samme aftale. Hun ønsker ikke at oplyse beløbet for refusionen, men kalder det anseeligt.
Ekstra Bladet har også været i kontakt med Dennis Knudsen.
Til avisen udtaler frisøren, at han er glad for, at de har indgået et forlig og at det er overstået.
Han påpeger dog, at der fortsat er kunder, der har holdt fast i deres anmeldelse.
Han fortæller, at samtlige vil modtage en refusion, og at det kommer til at koste ham over 350.000 kroner, hvilket han kalder for dyre lærepenge.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 9. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret 9. juli 2026 kl. 11:14