“Hotel Romantik”-deltager chokerer: Deler nøgenbillede af sig selv
Deltageren har fået folk til tasterne med et meget afslørende billede af sig selv.

Han var hurtigt en af de deltagere, som man lagde mærke til.
Da første sæson af “Hotel Romantik” løb over skærmen, blev danskerne introduceret for Jesper Rosengren, der i programmet gik under navnet “JR”.
I programmet blev JR kendt for sin bramfrie personlighed, og hans udtalelser er der aldrig blevet lagt fingre imellem.
Eksempelvis udtalte han til Se og Hør, at han ikke længere var på udkig efter en fast kæreste, som det ellers var præmissen i “Hotel Romantik”.
“Jeg har ingen kæreste. Men jeg kan godt lide rollen som husven og ikke det der faste lort. Ikke det der med at holde hånd og gå ned ad gaden, nej bare kom når mørket sænker sig. Det er vel det, man også kalder en bolleven, men jeg kalder det en husven.”
Har været sammen med tusindvis af kvinder
JR har aldrig lagt skjul på, at han er glad for det modsatte køn.
Tilbage i maj udtalte han i en video til Ekstra Bladet, at han i løbet af sit liv har været sammen med tusindvis af kvinder.
Nu har han så fået folk til at spærre øjnene op igen, men denne gang har det intet at gøre med, hvad der kommer ud af munden på ham.
I stedet har DR-kendissen valgt at dele et billede af sig selv, som gud skabte ham.
Billedet er ikke taget for nylig, men derimod stammer det fra hans unge dage, og JR opfordrer derfor sine følgere til at gætte hans alder.
De fleste gætter på, at JR er alt mellem 21-25 år, men vi skal faktisk længere tilbage.
Til Se og Hør fortæller JR, at det er fra 1980, hvor han var 18 år gammel.
“Det er fra en ferie med to kammerater på Rhodos. Det var sjovt. Ung og frejdig og søde piger.”
Du kan se billedet herunder.
Vil du læse flere af vores historier? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev HER.
Du kan også være en del af fællesskabet og følge os på Facebook HER.
Først publiceret: 9. juli 2026
Artiklen er sidst opdateret 9. juli 2026 kl. 13:20







